… i dag var det ret tæt på, at gå ravruskende galt, da jeg skulle lukke Sedoj på folden.
Som så mange gange før, gik vi ned på folden, hvor Sedoj var løs, men han ville ikke ind på selve folden. Efter lidt frem og tilbage foran lågen, sætter Sedoj lige pludselig firehjulstrækket til, og stormer han af sted. Han har bare ikke lige opdaget, at lågen ikke er helt åben, og han er altså så langt inde, at jeg hverken kan nå at trække lågen helt op eller helt i. Da lågen rammer hans mave, sætter han af, men rammer desværre selve lågen med bagbenene, hvor han så sætter af igen. Heldigvis gav lågen bare efter, og knækker nær det sted, hvor den er sat fast ovre i den anden side. Sedoj haltede lidt i bagefter, men da jeg så gik ned for at tjekke ham, var han heldigvis rengående.
Ja, sådan kan det jo gå, når Sedoj lige pludselig får sin helt egen mening om tingene. Der har aldrig været problemer før, men så fik jeg da lidt at tænke over igen i dag, for hvorfor gjorde ham mon lige pludselig det? Heldigvis gik det godt, og Sedoj var ikke påvirket af oplevelsen overhovedet. Han stormede rundt og legede med de andre heste, og ville gerne nusse med mig.
Vi var på tur i dag, og igen bare i rebgrimen og uden sadel. Umiddelbart er jeg ikke videre imponeret af, at ride i rebgrimen, for Sedoj skal have ret kraftige tøjletegn, i forhold til hvad jeg plejer at bruge med den mekaniske hackamore, hvor jeg bare kan lukke fingrene om tøjlen, og så sænker han farten. Når jeg skal dreje ham, kan jeg ikke nøjes med at lægge vægten over til f.eks. venstre og så ligge tøjlen på halsen, som jeg plejer. Jeg skulle give meget mere direkte tegn, og det synes jeg egentlig ødelægger lidt en ellers god ridetur. Jeg tror bare, at jeg hoppe tilbage til den mekaniske hackamore, og så får styr på tingene igen. Det er ikke specielt sjovt, at skulle have fat i Sedoj hele tiden, når jeg nu er vant til at kunne ride for løse tøjler og minimum af kontakt. Sedoj er dog ikke synderlig påvirket af den hårdere kontakt jeg skal have med rebgrimen, men hyggen og det sjove ved rideturen forsvinder en lille smule for mig. Og hvorfor gøre noget, som gør de ellers perfekte ture sammen med Sedoj dårligere?!
Turen i sig selv var rigtig god. Sedoj gik godt fremad, og det var tydeligt at han virkelig nød turen. Han var i vældig højt humør, og hvis ørene havde været mere fremme, havde de vendt nedad. Diverse snebunker der stadig ligger rund omkring, var farlige efter Sedojs mening, og de fik alle sammen hans trompetfnys med på vejen. Men han opførte sig pænt nok, og ingen panik overhovedet. Når han først lige havde fået lov til at fnyse lidt, og stå og kigge sneen an, så gik han lige forbi. Da det var på tide at vende om, for jeg kan jo ikke bare ride i 2-3 timer, nu hvor Sedoj har stået stille så længe, så hoppede jeg af, og vi fulgtes hjem side ved side. Sedoj hyggede sig som sædvanlig med at gå og smånappe i min jakke og småtrave lidt, men som altid kender han grænsen, og holdte sig inden for den. Han er nu en skønne dreng ham Sedoj…..
Da vi kom hjem, stod den som sædvanlig på roesnask, der blev indtaget med lyde, der mistænkeligt lød som en ædende gris. Og Sedoj havde som sædvanlig roesnask helt op til ørene. Hvordan han gør ved jeg ikke, men han gør det….
Så skulle vi jo på folden, hvor ovenstående uheld skete. Da jeg havde repareret lågen, var jeg nede for at tjekke Sedoj, men han slap med uden så meget som en skramme, og han var ikke halt længere, som han var lige efter. Jeg var meget lettet. Sedoj var dog som skrevet før ikke påvirket af oplevelsen overhovedet, og kom straks hen for at få en gulerod, da jeg viste mig inde på folden. Så sad jeg og kiggede en times tid på at Sedoj legede med de andre heste. Han har en sjov vane med at række tunge, når de leger bide-i-grime-leg. Jeg sagde så farvel til Sedoj, og jeg fik som sædvanlig mit farvelkys, dog var det garneret med en ikke særlig heldig blanding af mudder og hestehår – AD!! Men kysset skulle jeg jo have, og så må jeg jo tage det tilbehør, der kommer med.
