En helt speciel dag

Nu har vi været på tur tilbage til den gamle stald, hvor Sedoj skal flyttes tilbage til. Det var en rigtig god tur, hvor Sedoj tydligt viste, at han var glad for at være tilbage igen. Faktisk så glad, at jeg knapt nok havde fået ham med tilbage, men det lykkedes med lidt overtalelse.

Jeg havde dog stadig mine tvivl om Sedoj virkelig ville tilbage, besluttede jeg mig for, at prøve at skabe kontakt til ham. Jeg tømte mit hoved for alle tanker, og forsøgte at tune ind på Sedoj. Jeg sendte nogle forskellige billeder til ham, og pludselig fik jeg selv nogle andre billeder inde i hovedet. Jeg synes selv vi skabte en god kontakt, og Sedoj stod og slappede af, gumlede og gabte under hele perioden. Flere gange tog han yderst forsigtig en fysisk kontakt til mig, og han stod med koncentrationen omkring mig, selv om vores lille “session” foregik på folden blandt de andre heste.

Jeg spurgte Sedoj om mange ting angående den forestående flytning, og andre småting, og jeg følte, at jeg fik svar tilbage. Jeg vil ikke sige alt for meget endnu, da jeg er ganske usikker på, hvad der egentlig skete, og om det hele bare var en tilfældighed, men det var en ganske speciel fornemmelse, at have en helt unik kontakt med Sedoj, hvis det altså var det, der foregik i dag. Vi sluttede vores lille samtale af med en masse hygge og nusse Bagefter var jeg enormt træt, men samtidig fyldt med energi. Det var en meget mærkelig følelse, men jeg måtte hvile mig, da jeg kom hjem.

Så gik jeg ind og ordnede stald, og da jeg kom ud for at hente Sedoj ind, så han kunne få sit roesnask, stod han og legede med de andre heste. Jeg nåede knap nok at kalde, før han stod henne ved leddet, og ville med mig, frem for at lege med de andre. Det har været en hel speciel dag i dag, og jeg er spændt på, om jeg endelig har fået brudt isen i løbet af de fire år, hvor han har været min, eller om min fantasi bare spiller mig et pus. Det må de næste dage jo bevise. Da Sedoj kom ind, blev han børstet grundigt, og så var der igen dømt hygge og nusseri, og det var noget han kunne lide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: