Det har bare været en hel speciel dag i dag, og det er en dag, som vil blive gemt i mit hjerte for altid. Da jeg kom i stalden i dag, passede det lige præcist med, at Sedoj lagde sig ned ude på folden. Det var vist blevet tid til hans middagslur.
Jeg fyldte mine lommer med æbler, og bevægede mig så ud på folden. Sedoj kiggede lige en enkelt gang, da jeg kom i nærheden af ham, men blev liggende. Jeg gik hen til ham, og så fik han selvfølgelig et æble. Sedoj blev stadig liggende, og så bestemte jeg mig for, at sætte mig ved siden af ham. Han så godt nok træt ud den bette grå, så jeg nænnede altså ikke at bede ham om at rejse sig, bare fordi jeg gerne ville ud og ride.
I stedet for sad jeg og nussede lidt om Sedoj, og hans øjne faldt langsomt i. På et tidspunkt sad jeg op ad ham, mens han bare fortsatte med at sove. Det er faktisk et stykke tid siden, hvor jeg har fanget Sedoj i at sove på den måde, hvor han blev liggende, når jeg kom hen il ham. Til sidst endte det med, at Sedoj lå fladet helt ud, mens jeg lå ved siden af ham. Jeg må også være faldet i søvn, for pludselig var det gået 45 minutter. Jeg rejste mig op, og det gjorde Sedoj så også. Så lagde jeg træktovet omkring hans hals, og sammen bevægede vi os langsomt op mod stalden. Sedoj skulle jo også lige have tid til at vågne helt.
