Årets første ridetur

Så skete det…. Vi var ude på den første tur siden den 27. november, og det var skønt ! Det blev godt nok lidt sent, inden jeg kom i stalden, men der var stadig lyst udenfor, og ud at ride ville jeg. Så udmugning og klargøring af fodring blev lagt bagerst i rækken af gøremål, og så gik jeg ud og hentede Sedoj på folden.

Han stod som sædvanligt med mulen godt begravet i wrappen. Jeg kaldte så på ham, og spurgte om han ville med ud at ride i dag. Sedoj kiggede på mig en enkelt gang, og tog sin en mundfuld wrap mere. Så gik det endelig op for ham, hvad det var jeg sagde til ham, og han kiggede op én gang til. “Ride tur, nu? Ja det kan du tro jeg vil”, og så kom han hen til mig. Sammen gik vi ind i stalden, hvor Sedoj blev børstet over og sadlet om. Det tog sin tid det hele, for der skulle jo også være tid til lidt hygge.

Så gik vi udenfor, hvor jeg sad op. Sedojs små ører pegede lige op i vejret. Han var i et vældigt humør – det var jeg på ingen måde i tvivl om. Vi skridtede afsted, men så kom Sedoj i tanke om alle de farlige ting, der er på sådan en tur. Genboens hæk er jo f.eks. et udmærket gemmested for diverse skovtrolde og busse-bøh-mænd og endnu værre blev det, da der et sted var et hul i hækken, for det kunne skovtroldene og busse-bøh-mændene jo komme ud efter ham.

Jeg forsøgte at overbevise Sedoj om, at disse farlige væsener altså sov til middag på det tidspunkt, men det troede Sedoj ikke på, for det var jo over middag, og så måtte de jo være stået op. Men kort fortalt så kom vi altså forbi denne farlige hæk, for blot at få øje på en skraldespand. Fnys og høj haleføring blev det til, men så var den altså heller ikke mere farlig, og så kom vi også forbi den. Så var vi da endelig i sikkerhed på skovstien, og Sedoj skridtede godt fremad. Sneen var næsten helt uberørt, og solen stod lavt – smukt var det, og Sedoj måtte da også lige stoppe en enkelt gang og kigge sig omkring. “Jeg er virkelig ude på tur ?!”, og så tog han en dyb indånding og gik nynnende videre.

Da vi kom ned for enden af skovstien, blev Sedoj noget opmærksom igen. Her plejede de farlige blomster jo at være, men de var dækket af sne nu, så han kunne ikke helt finde dem. Han stoppede flere gange, og kiggede efter dem, men nej de var slet ikke til at finde, så der var ikke noget at blive bange for.

Så kom vi ud på marken, hvor vi skridtede lidt rundt, og da vi vendte næsen hjemad igen, blev den bette grå frisk. Små badutspring var der mange af, men jeg kan ikke lade være med at grine af ham, og det bliver situationen jo ikke bedre af. Nu er det heller ikke farlige badutspring han laver. Han letter nok fem centimeter fra jorden på 4 stive ben, og når han lander igen, går han videre som om det slet ikke var med vilje.

Nu har vi jo længe øvet spansk skridt fra jorden af, og selv om vi ikke er helt færdige med det, så skulle jeg da lige prøve, om jeg kunne få ham til det, når jeg nu sad på ryggen af ham. Imponerende nok løftede han faktisk benene, når jeg prikkede til dem med mine tæer, og sagde løft (så mine lange ben kan altså bruges til noget). Han lavede dog mest af alt en skrabe-bevægelse, men det er lige meget. Han løftede benene højt op foran sig, så vi er da på rette vej.

Da vi kom hjem, blev Sedoj børstet over igen, og så kom han ud på folden. I dag kom han så ud uden dækken, for han skulle bare være ude, mens jeg fik klaret udmugningen og foder. Det var noget han nød. Han var knapt nok kommet ind på folden, før end han rullede sig. Derefter gik det i fuld galop hen til wrappen.

Da Sedoj så kom ind i boksen, var der også lige tid til en halv times nussen. Sedoj spiste wrap, mens jeg sad ved siden af ham, og nussede ham i panden. Da jeg rejste mig for at gå, skyndte Sedoj sig, at komme hen til bokslågen; “Du har ikke nusset færdig !”, og så måtte han da lige have sit godnatkys også. Så gik Sedoj hen til sit wrap, og jeg kunne tage hjem med et smil på læben.

Sedoj har stået stille lidt over en måned, og alligevel kunne jeg tage på skridttur for lange tøjle, hvor han ikke lavede ret meget ballade. Og ikke nok med det, så arbejde han faktisk rigtig pænt i nogenlunde holdning og med god aktion bagfra, selv om jeg som sådan slet ikke forlangte det af ham. Sikke en skøn tur vi har haft i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.