Nu har jeg været syg mere eller mindre siden december sidste år, men det ser endelig ud til, at jeg er ved at være rask nu! Det betyder selvfølgelig også, at jeg skulle ud at ride i dag.
Sedoj var tydeligvis i godt humør, da jeg hentede ham på folden. Hans øjne var friske og klare, og hele hans udtryk var ikke til at tage fejl af; “hvad skal vi lave i dag mor?” Sammen gik vi ind i stalden. Mine ting er blevet flyttet ud i den gamle ridehal pga. ændringer i stalden, så vi stod derude og gjorde klar til dagens ridetur.
Sedoj var bare så dygtig. Det er jo efterhånden ved at være et stykke tid siden, at han virkelig har været i hænder, men alligevel kunne han stå helt stille uden at blive holdt eller være bundet. Jeg fandt senere ud af, at jeg havde glemt at lukke porten, så hvis han ville, kunne han vare være gået, men Sedoj hyggede sig vidst ganske fint i mit selskab.
Da vi var færdige med striglingen og opsadlingen, gik vi over i ridehallen, og Sedoj blev endnu mere frisk… Det skulle nok blive en spændende tur. Da jeg sad op, stod han helt stille, men jeg var godt klar over, at der blot var tale om stilhed før stormen. Jeg lagde forsigtig benene til ham, og Sedoj for afsted i ivrige spanske skridt, samtidig med at småhvinede af glæde. Jeg kunne ikke gøre ret meget andet, end at grine, og sådan fortsatte det i de 35 minutter vi var i hallen.
Han hvinede og brølede, når jeg lagde benene til ham. En gang imellem forsøge Sedoj sig med nogle bukkespring, men det kunne han ikke finde ud af, så det blev til nogle små mærkelige hop, hvilket bare fik mig til at grine endnu mere. Sedoj og jeg blev ret hurtigt enige om, at han vidst gerne måtte trave et par runder på hver volte, og det gik da også vældig godt. Men det var nu ikke ligefrem en takt-ren trav Sedoj viste frem, den blev krydret med små hop, forsøg på spansk skridt, og meget andet, men vi hyggede os helt bestemt alligevel.
Da vi havde skridtet af, tog jeg sadel og hovedtøjet af ham, og så kunne det kun gå for langsomt med at rulle sig. Han ledte efter det perfekte sted, og kom ned på den ene side og derefter den anden side. Da han var færdig med at rulle sig, lettede han som skudt ud af kanon, og tog flere runder i ridehuset for fulde hammer. Hele dette optrin var krydret med grynt, prust og glædeshvin.
Det tog lidt tid, inden Sedoj kom hen til mig, og så gik vi lige et par ekstra omgange i ridehuset, så han kunne falde lidt ned. Derefter gik tilbage til stalden, hvor Sedoj blev børstet over, og fik lov til at komme ind i sin boks, hvor der ventede en hel krybbefuld gulerødder. Sedoj var godt tilpas, og det var jeg så sandelig også. Man kan da ikke blive andet end i godt humør sammen med sådan en livsglad lille energibombe som Sedoj. Det var en knaldgod dag med højt humør hos både Sedoj og jeg….
