Så blev det dagen, hvor Sedoj skulle flyttes på sommergræs. Jeg var lidt nervøs for, hvordan han ville tage turen, men havde høje forhåbninger om selve pålæsningen, da der jo ikke var de store problemer sidste gang.
Sedoj kom mig i møde, da jeg gik ned på folden, og kaldte på ham. Sammen gik vi hen til traileren, og Sedoj satte bremsen i. Vi prøvede først stille og roligt, at få ham hen til traileren, og det tog da heller ikke lang tid, inden han stod og snuste til rampen – så langt så godt. Inden længe tog han det første forben op på rampen, og derefter det næste. Men så gik han ned igen. Træktovet var hele tiden løst, så der var ingen tvang overhovedet.
Sedoj kom endelig i traileren efter et par timer, og så kunne vi tage afsted. Han stod rigtig pænt under hele køreturen. Han var helt rolig og fattet, og stod og gumlede hø hele turen. Da vi ankom til stalden, syntes Sedoj, at det var noget mærkeligt noget, og kiggede sig en smule nervøst omkring. Så snart vi begyndte at gå rundt, slappede han dog af igen, og så fik han lov til at komme ind på folden. Han startede med at komme på alenefold, da den ene af hans nye foldkammerater er kommet til skade, og har ondt i det ene bagben, så det ville ikke være fair, at lade dem møde, når de ikke har lige vilkår.
Sedoj har jo heller ikke noget imod at stå alene, så han tøffede bare lidt rundt, fandt noget græs og hø, og begyndte at spise. Indenfor en halv time havde han rullet sig, og fået en ny beundrer – den unge frieserhoppe Shakirah, som han skal møde senere. Hestene kan se hinanden, men kan ikke røre ved hinanden, men Sedoj var ligeglad, for han havde nemlig mad. Det var tydeligt, at Sedoj følte sig godt tilpas, så jeg kunne tage hjem med god samvittighed… Men jeg glæder mig nu til, at komme ud til ham i morgen.
