Det går bare rigtig i stalden med Sedoj. Han hygger sig med de andre heste, og har fundet sig en ny ven – nemlig gamle Simon. De to har det sjovt med bide i grime leg, og hvad de nu ellers kan finde på. Sedoj er stadig pot og pande med bossen på folden, og han har selvfølgelig også fået sig charmet ind hos alle pigerne i stalden med sit kysseri og andre tricks.
Hopperne er han begyndt at holde sig fra. Det er alligevel nogle sure madammer efter Sedojs mening, så dem gider han ikke spilde tid på. Føllerne er derimod rigtig sjove, når de altså ikke lige henter deres mødre. De har nemlig en størrelse, hvor Sedoj får lov til at være boss, og det passer knægten fint. Dog finder han det da også ganske rart, at kunne trække sig tilbage i voksent selskab sammen med de store.
Vi har fået redet nogle gode ture her i efteråret/vinteren, og ikke mindst har vi fået trænet en del på banen. Dressurmæssigt gå det faktisk rigtig godt, men det er stadig turene ud i det blå, der trækker mest.
Alt i alt går det bare rigtig godt, og både Sedoj og jeg har fundet os godt tilpasse her i den nye stald. Vi har 7-9-13 ikke haft nogle uheld og skader udover nogle små skrammer, så det er jeg bare rigtig glad for. Det lader til, at jeg tog det rigtige valg med at flytte Sedoj, så håber jeg bare, at det forbliver sådan, så vi begge kan få lidt stabilitet i vores liv.
Alle fotos er af Stine B. Hansen