En dejlig dreng…

Jeg må endnu engang lave et indlæg om, hvor fantastisk min dejlige dreng er. Han hygger sig bare på stedet, hvor han nu er kommet i løsdriften om dagen, og på boks om natten. Der er igen desværre ret vådt og mudret derude, når nu frosten er gået af jorden igen. Men heldigvis er der tørre pletter, hvor der er græs til dem at pille i.

Sedojs sår fra sidste stunt, er helet helt perfekt, og man kan end ikke se arret, medmindre man ved, hvor præcis man skal kigge. Vi holdte os en smule i gang i ridehal og på småture rundt om gården, og det fortsætter vi med. Som altid er det op og ned med både tid og energiniveauet, men Sedoj er jo så sød på det punkt, så det giver ikke problemer i ridningen. Jeg er ihvertfald ude ved ham hver dag.

Sedoj er bare en gentleman, selv om han står der på en fold med hingstebasser. Han har ikke har fået så meget som en skramme. Han vender bare måsen til dem, og siger IIIIIHHHHH!!!!!, og så går de somregel væk. Eller så får de turen en gang til. Han nusser og leger gerne med dem, men når de er for voldsomme, så går han sin vej. Det der ballade, gider han ikke…

I dag var han så lige på springtur, da staldpasseren skulle lukke ud. Hun fik et rap over nallerne, og så fik Sedoj et rap igennem hende, og så tænkte Sedoj helt klart NEJ TAK, DO! og skred sin vej hen over et par marker uden hegn. En spand med lidt korn, gjorde underværker, og Sedoj var snart på folden igen.

Han var lidt nervøs, da han skulle med hjem til boksen, men de andre tre agerede heppekort, og gik og skubbede ham lidt på måsen, og langsomt gik det fremad. Henne ved hegnet gik det tilgengæld i en frygtelig fart, men vi havde styr på det. Da vi har gået ud af leddet,var det hele glemt – tror jeg, men ellers har staldpigen fået fri adgang til gulerødderne til i morgen tidlig.

Men ballade er jo det, som han laver mindst af. Han hygger sig med sine nye kammerater, og er faldet rigtig godt til. Han bliver redet i alle tre gangarter, og det går bare fint. Næste store drøm, er en ordentlig sadel til ham til næsten ingen penge…. Det det sadel-noget er bare svært til sådan en som ham, men det fungerer da også i lammefætteren.

Han har ubetinget en af de største pladser i mit hjerte. Jeg har en tillid og tiltro til ham, som for mig er ganske unik. Han giver mig altid kræfter til at komme videre med dagen. Når han ser på mig med sine store brune øjne, giver han mig energi til at give mere – til at turde mere. Han er en god dreng, og jeg elsker ham så  meget…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *