Knold og Tot

Knold og Tot overtog huset efter Mikkel fredag den 8. august 2014 kl. 19.30. De indtog huset som to små konger, og havde nået at tjekke det hele ud, bruge kattebakken og lege sammen indenfor den første time.

Der er selvfølgelig tale om to røde hankatte, og denne gang med semilang eller lang pels, da de er “Maine Coons uden stamtavle”. Ud fra udseende og væremåde, er dog ingen tvivl om, at der er mere end to dråber Maine Coon blod i de to banditter. Far og mor skulle ligeledes være kendte.

Knold og Tot var også de navne, der var oppe og vende til Mads og Mikkel, men de var slet ikke på nogen måde en Knold og en Tot.

Da vi stod ud af bilen, mødte vi Tot, som sad der helt alene under havebordet. Han var en smule pjusket i den lange pels, og han lignede mest af alt en hottentot. Han ramte mit hjerte med det samme, men det var faktisk slet ikke ham, som vi skulle kigge på. Vi havde en helt anden kat i kikkerten, og desuden var ham her jo ret lille… Men han var hamrende sød og charmerende. En lille Tot, der sad der og kiggede lidt nysgerrigt på os.

Vi gik hen for at se på de store killinger, og fandt den cremefarvede charmetrold, som jeg havde udset mig. Han lå bare der midt på græsplænen, og sagde “Se mig – jeg er lidt lækker ikk?!”. Et splitsekund senere var han og kravle i træerne og jagte sin søskende. Vi snakkede også med moren, og de andre killinger, men jeg var faldet helt og aldeles for den lille cremefarvede fyr der. Der var ingen skyhed overfor os eller vores datter. Han var bedøvende ligeglad med familiens hund, og han kunne løftes op og nusses med.

Jeg ville frygtelig gerne have to killinger med, da vi så hvor stor glæde Mads og Mikkel havde af hinanden. Vores glæde ved kattene blev ikke mindre af, at der var en to af dem i huset – tværtimod.

Så vi skulle jo finde en makker til den udvalgte killing. Vi kiggede lidt efter, om der var noget, der kunne passe i vores hjem, men mine tanker og hjerte blev ved med at vandre til den lille røde tot under havebordet. De to røde var rigtig gode venner, og den store passede den lille med en vask d’Luxe, mens vi sad og snakkede om, hvad vi skulle gøre. Enden på det hele blev dog, at vi tog begge killinger med hjem. Vi blev desuden udstyret med ormekur, loppekur, RC killingefoder og mælkepulver og sutteflasker samt en grundig instruktion om, hvordan tingene skulle gribes an.

Tots mor var ikke kommet hjem til kuldet, siden de var 6 dage gamle. Han var derfor opflasket, og klarede sig godt. Jeg turde godt tage chancen, når jeg nu havde en stor hjælp i hans storebror, der hjalp med at holde ham ren og pæn.

Opdragelsen af os mennesker er også begyndt. De snakker meget om de vigtige ting i livet : mad, sove, gå i bakken (og der er forskel på stort og småt), manglende yndlingslegetøj osv. Velkomsten er vi også begyndt at få, og de kræver hver især deres rutiner gennemgået, inden vi kan gå videre med dagens plan. Desuden er de ret aktive medhjælpere (af hvilken kvalitet nævnes bevidst ikke), når der skal renses kattebakker, tørres skabe af, fejes, støvsuges og vaskes gulv.

De snakker som sagt begge to meget ofte og højt. De logrer med halen som en hund, har jeg lagt mærke til – også i situationer, hvor de overhovedet ikke ellers viser, at de er på vagt eller irriteret. Som killing kunne Knold faktisk godt lide et bad, men det var ikke lige Tots kop te, der dog fandt sig i det, når det var nødvendigt.

I løbet af det første år blev Knold den lille, selv om han er den ældste. Tot overhalede ham med ca. et halvt kilo, så nu er den store pludselig den lille. Begge katte vejede dog mere end 4 kilo, inden de var 1 år gamle.

Efter kastrationen er både Knold og Tot blevet meget mere kælne, hvor især Tot har gået sine egne veje, og være mere krigs- end kælekat. Nu er begge faldet til ro, og nyder gerne en lang lur hos mig eller min datter…

Jeg glæder mig til se og opleve disse to vokse op i vores lille familie. Der er ingen tvivl om, at der er tale om to store personligheder. Begge er nogle rigtig gode, skønne og kønne katte med en stor tålmodighed, og de har allerede fået en stor plads i vores hjem og hjerter.

Knold

Denne lille 13 ugers cremefarvede killing fra den 7. maj 2014 lå i græsset, og kiggede lidt dovent på os, da vi kom gående om hjørnet. Det virkede som om, at han var klar over, at han var lidt lækker. Her i det grønne græs og omgivet af sin søskende, var der dømt tid til solbadning, leg, klatring i træerne, og selvfølgelig at blive kælet for. Kort sagt var det hele bare ret hyggeligt.

Jeg faldt ret hurtigt for hans milde udtryk – der var noget næsten majestætisk over måden, som han lå og kiggede på os. Han var ligeglad med, at familiens hund med stor iver kom løbende hen og snuste til ham. Han var også ligeglad med, at min datter gik meget målrettet og direkte hen og snakkede og nussede med ham. Han blev bare ved at blive liggende i samme afslappede stilling, og begyndte at spinde.

Valget var ganske nemt at tage – selvfølgelig skulle han med os hjem. Derudover kom hans lillebror også med. Kort tid efter, at vi startede køreturen hjem, lagde de sig til at sove, og så hørte vi faktisk ikke mere til dem på hele ture. De vågnede først, da de blev båret ind i huset. De havde nu fået navnene Knold og Tot.

Da døren blev åbnet i transportkassen, gik Knold ud og inspicerede sit nye hjem. Hans lillebror Tot fulgte ham tæt, og side om side undersøgte de hus, kattebakke og startede med at lege, inden for en times tid. Om end Knold var en lidt forsigtig kat, så var han ret nysgerrig, så han var nem at lokke til nye ting. Efterhånden som han faldt til i vores lille familie, er han blevet en rigtig stor tålmodig kælepot, der med ophøjet ro finder sig i mangt og meget af dagligdagens larm, oplevelser og håndtering.

Hvor Knold som killing helst skulle løftes på skødet, kommer han nu selv gerne miavende og fortæller, at han vil snakkes med NU! Han elsker at ligge på ryggen i arm. Og han nyder at ligge hos mig, når jeg ser TV eller er foran computeren.

Knold har simpelthen den største tålmodighed med børn, og selv om jeg ihærdigt forsøger at fortælle min datter, at hun også skal huske, at lade Knold være, så er virkningen bare ikke så stor endda, når katten spinder, gnider næser og med al tydelighed elsker at blive båret rundt på. Min datter knuselsker Knold over alt på jorden, og hun viser ham det flere gange om dagen – og det er gengældt.

Han snakker meget om alting – lige fra besøg i kattebakken til mad og når der er fugle i haven. Vi kan endda have diskussioner om, at han skal hoppe ned af bordet eller vindueskarmen, for han svarer igen. Vi kan allerede høre, hvad han har gang i, ud fra hans forskellige lyde. Det er lidt sjovt, for jeg har aldrig haft en kat med så stor og varieret en stemme før.

Knold er rimelig tryg ved vand, hvilket er praktisk i flere sammenhænge. Med lange hår ved halen, er der mulighed for at småt og stort kan hænge fast. Og når man er nysgerrig og gerne vil tjekke alting, er det nemt at blive beskidt, og så er det rart, at kunne vaske ham let, uden at han bliver alt for ked af det.

Knold har været svær at vænne sig til tørfoder, men vi har nu fundet et acceptabelt foder i Kingsmoor Pure. Knold vil dog helst have torskerogn, makrel, kylling, rejer, fars osv. Han får sit tørfoder hver dag, men morgenmaden skal dog altid bestå af noget lækkert, for ellers har jeg 1 stk. meget insisterende Knold, der kræver mad NU!

Knold er ikke så legesyg, men det tror jeg mest af alt skyldes, at den kære Tot absolut skal blande sig, når vi begynder at lege. Han kan dog tage sig nogle gevaldige ture med legetøjet og ikke mindst også Tot, hvor der bliver leget fangeleg i hele huset. Og så nyder han det store gulv-til-loft-klatretræ, hvor han gerne sidder og troner på den øverste platform, der er ca. 2 meter oppe. Her er der godt overblik over huset.

Alt i alt er Knold en dejlig og godmodig kat med et fantastisk ydre, og jeg glæder mig hver eneste dag over, at han er i vores liv.

 

Tot

Vi skulle ud og se på en killing, og da vi efter ankomsten kom ind i haven, sad der en lille rød og (for)pjusket hottentot under et havebord. En sommerfugl i min mave baskede en ekstra gang med vingerne, da jeg så ham. Hvor var han dog kær… Men det var ikke ham, som vi kom for at kigge på, og han var også alt for lille til at komme fra sin mor…

Så vi fortsatte vores tur rundt om hushjørnet, og fandt en anden dejlig killing i hyggeligt selskab med sine søskende og mor. Den lille røde hottentot blev dog ved med at spøge, og vi blev simpelthen nødt til at vide lidt mere om denne skabning. Den triste historie var, at killingerne blev født den 21. juni 2014. Moren kom aldrig hjem, da killingerne var 3 dage gamle. Om hun er blevet kørt over, taget af en ræv, fundet andet hjem eller lidt en helt 4. skæbne, er ikke til at vide. Ikke desto mindre var kuldet nu succesfuldt flasket op. De små killinger var under beskyttelse af det ældre kuld.

2 killinger var jo egentlig det, som vi ønskede os, og de charmetrolde blev sat i samme transportkasse. Den ældste killing begyndte straks at vaske den lille hottentot, og snart lå de og sov sammen. Aftalen blev stille og roligt sat på plads. Der var jo mange ting, der skulle ordnes: mælkeerstatning, ormekur, lidt foder og masser af gode råd. Under hele køreturen hjem, var der ikke en lyd fra kassen – bortset fra et enkelt piv i ny og næ. Endelig var vi hjemme med disse to dejlige drenge, der på køreturen hjem var blevet døbt Knold og Tot.

Da vi var hjemme, var Tot den første, der undersøgte hele huset, grænserne og meget mere. Han er helt bestemt en helt særlig karakter. Vi bruger navnet krigskat, for man kan ikke stikke fingre, tæer mv. ned til ham, uden at han angriber. Han elsker at lege, jage, fange, og han er faktisk ret ligeglad med, hvad der er, der skal bruges som bytte. Han kan være rigtig hård ved Knold, så han bare skriger og hvæser. 5 minutter efter ligger de dog roligt, og vasker hinanden, så jeg regner med, at de er gode venner, når det kommer til stykket. Men der er altså bøllebank i luften, når Tot først går i gang.

Tot er egentlig vældig tålmodig, men han siger også fra, når han ikke gider mere. Vores datter og hendes veninder har fået et par stykker over fingrene af ham, fordi de gerne vil gå og løfte ham lidt for meget (på trods af nej’erne). De der søm, som Tot har i boksehandskerne er dog et udmærket redskab til opdragelse af små piger. Vores katte er ikke dukker, og skal ikke finde sig i alt. Tilgengæld så har Tot en vis evne til at gå fra kælen kat til dræbermaskine på 2 sekunder, og det kan være lidt svært for børnene at se, men de lærer det langsomt, og han går kun efter hænder og fødder. Jeg regner med, at det stopper på et tidspunkt. Vi prøver ihvertfald at opdrage ham alle sammen – også Knold der heller ikke finder sig i alt fra sin irriterende lillebror.

En ballademager er der ingen tvivl om, at Tot var som killing. Han var altid den, der var på bordet. Han var den, der spiste af blomsterne – og væltede dem. Han var den, der fangede tæer og fingre, og han var den, der altid var klar til at angribe Knold. Om ikke andet, så kan man ihvertfald sige, at Tot helt klart sørger for liv i her i huset – både dengang men også nu. Men samtidig er han en rigtig dejlig kælen kat, der elsker at blive nusset om i 5-1o sekunder ad gangen. Men han går aldrig afvejen for en hurtig lille angrebsleg.

440 g. Tot den første dag hjemme…

Tot er jo den yngste, og det var først her i oktober måned 2014, at han hans lille tynde og lidt grimme rottehale uden ret meget hår på, endelig blev til en ordentlig kattehale. Og han begyndte også at få lidt løvemanke. Men ikke desto mindre, endte Tot altså ud som semilanghåret i stedet for helt langhåret, som jeg forventede. Men tilgengæld har han vægtmæssigt overhalet sin langhårede bror. Tot vejede 440 g., da vi hentede ham d 9/8-2014. Den 9/10-2014 vejede Tot så 2078 g!! Og den 13/11-2017 vejer han 5140 g!! Nu bliver han vel heller ikke større!

Tot er glad for sin kattemad – både det tørre og det våde, men han nyder godt af at have en kræsen storebror, så han får en masse torskerogn, makrel, pølser, kylling (ikke rå), rejer, fars osv.

Tot har hvidt på brystet, og hvidt på benene. Men på højre pote, har han hul i strømpen, så der er hul i det hvide, hvor den røde farve titter frem. Han har også en hvid lille streg på venstre side af hovedet fra øjet og ned.

Spinde kan Tot, og han gør det gerne med åben mund, så det lyder meget højt, når han først går i gang med at spinde, og det gør han i rigtig mange situationer. Han snakker ikke så højt som sin storebror, men han snakker mindst lige så meget. Tot er en herlig kat, der nyder livet både inde og ude. Han bruger det meste af tiden ude, hvor han især får brugt sine jagtinstinkter. Når han kommer ind, så er det somregel for at spise og sove. Og sove gør han gerne i nærheden af min datter. Hun er nok den, som han allerbedst kan lide af os mennesker…