Zeus

2003 – 2010
A million times I needed you,
a million times I cried.
If love alone could have saved you
you never would have died.

If tears could build a stairway
and heartache make a lane,
I’d walk the path to heaven
and bring you back again.

Our family chain is broken,
and nothing seems the same.
But as God calls us one by one,
the chain will link again.

~~ Now it’s only us who suffer ~~

Et poteaftryk i vores hjerter

Zeus kom ind i vores liv i august 2003. Han var en lille kluntet hvalp med lidt for store poter og lidt for lidt balance, men alt i alt var han bare lidt for sød.

Vi blev tilbudt Zeus af en af vores kammerater, da hunden han havde i forvejen ikke ville acceptere ham. Jeg kunne slet ikke sige nej til denne herlige og glade hvalp, så vi tog ham med hjem.

Min første bekymring var, hvordan det ville gå med vores daværende kat Frederik og Zeus, men der var ingen grund til bekymring. Da Zeus blev for nysgerrig, klappede Frederik ham en, og derefter gik det hele uden problemer. De to blev bedste venner, og hyggede sig bare sammen med at nusse, lege og sove hele dagen.

Senere kom jeg sådan for alvor i tanke om, at Zeus var en rottweiler. Jeg havde mine fordomme om denne race, og var bekymret for, om han ville udvikle sig til en agressiv, dominerende og grænsesøgende hund, men de bekymringer blev gjort alvorligt til skamme. Jeg har sjældent mødt en gladere og venligere hund end Zeus. Han var altid i godt humør, og i det hele taget bare den dejligste bufhund…

Zeus voksede og voksede, og blev en stor dreng på 50 kg og 67 cm. i skulderhøjde. Zeus vidste bare ikke, at han er blevet så stor, og fortsatte resten af livet i bedste lalleglade hvalpestil.

Frederik blev desværre kørt over, og Zeus sørgede meget. Han ville ikke spise, ville ikke ud, og selv det at få ham til drikke, kæmpede vi lidt med. Når vi ville have med ud, gik han blot ud på trappen, kiggede efter Frederik, og lagde sig så ind under stuebordet med et stort suk. Det var hårdt at skulle tackle både Zeus’ sorg, og vores egen, men vi besluttede os for, at vi skulle have en ny kat i huset. Det blev så til to nye katte, og Zeus var bare så glad, da vi havde dem med hjem til ham.

Vi gik ikke til træning med Zeus, men han kunne alligevel den mest basale træning, såsom sit, dæk, på plads, slip osv. Vi havde ham som familiehund, og har opdraget ham i den ånd. Han var overbevist om, at alle elskede ham, og det har da givet lidt skrammer, men Zeus levede altid i troen.

Den 29. juni 2005 blev Zeus far til 11 dejlige hvalpe, hvoraf 9 overlevede. Moren Molly er en blanding mellem Rottweiler og New Foundlænder. Det blev til 6 hanhunde og tre tæver. 5 af hvalpene har rottweileraftegningerne, 2 af dem er helt sorte, 1 af dem er sort med en lille smule hvidt på brystet, og den sidste har det hele: rottweileraftegningerne samt det lille hvide bryst.

Den 28/1-2010 sagde vi farvel til Zeus, da vinteren 2009/2010 har været rigtig hård for hans ryg og hofter. De seneste år havde vi lagt mærke til, at han havde lidt problemer med ryggen, når det var koldt. Vi har afventet, hvordan situationen udviklede sig, og altid håbet på det bedste.

Zeus fik problemer med at rejse sig op, når han havde sovet, og han var øm ved tryk på bagpartiet. Det var ikke længere fair… Beslutning var bestemt ikke let, men vi var begyndt at kunne se forandringer i hans sind og humør, så havde vi faktisk allerede trukket den lidt for langt.

Vi valgte at sige farvel nu, da vi ønskede at bevare de gode minder om Zeus, og ikke huske ham som en sur, gammel og syg hund. Vi vidste hvilken vej det gik med ham, og nu er det så kun os, der lider.

Mange tårer er grædt og endnu flere vil blive grædt, når vi mindes denne helt specielle knægt, som vi var så heldige at have i vores liv.