Susanne

Jeg hedder Susanne, og Hvitfeldt er efternavnet (hvis du ikke havde regnet det ud på baggrund af domænenavnet). Jeg er født i 1979 , og er opvokset på Mols. Jeg flyttede som ung til Midtjylland. Jeg er i dag ejer af både en hest og en pony. Jeg har to katte, og så blev jeg mor til min helt vidunderlige datter Felecia i 2010.

20 ord til at beskrive mig selv:
Mor, datter, kæreste, kvinde, hestepige, hesteejer, katteejer, rytter, dyreelsker, social- og sundhedsassistent, korthåret, rødhåret, fregnet, ½ norsk, molbo, lykkelig, blåøjet, tænksom, følsom, temperamentsfuld, fotograf og meget mere…

Mor står først, fordi jeg er mor til verdens dejligste datter (Hver so synes jo bedst om sine grise), og lige netop denne titel definere rigtig mange af mine valg i livet. Jeg kan den dag i dag slet ikke forestille mig livet uden min datter. Og der er mange ting, som jeg gjorde, før jeg fik hende, som jeg end ikke savner i dag. Jeg er MOR med store bogstaver, og jeg elsker både rollen og ikke mindst min skønne datter… Datter står som den næste, fordi jeg i dag er tæt knyttet til mine forældre. Jeg snakker med dem hver dag, og de betyder så utrolig meget for mig.

Da jeg flyttede fra Mols, kunne man knapt se min bagdel for bare skosåler. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok derfra, men jeg må nok indrømme, at efterhånden, så oplever jeg altså, at det trækker en smule i mit molbohjerte for at komme hjem.

Hesteejer blev jeg, da jeg var 10 år gammel, og jeg har haft i alt 8 heste igennem årene. Nogle havde jeg samtidig, men jeg har aldrig været uden hest. Jeg startede med at gå til rideundervisning, da jeg var 5 år, og ja, det fangede mig. Hestene har siden dengang været en stor del af mit liv – kun afbrudt af en pause på 3 år, da jeg blev mor. I denne periode har jeg hverken fået redet eller passet Sedoj så meget, som jeg kunne ønske. Til gengæld blev han opstaldet et sted, der tilgodeså hans behov for bevægelse, frihed og kammerater. Sedoj har jeg haft siden 2001, og vi har fulgt hinanden gennem tykt og tyndt lige siden. Og så er der kommet en lille ny i familien. Nemlig Welsh Mountain hingsteføllet Silver Dust, som er født i 2017, og jeg købte i 2018.

Jeg har været et stort konkurrencemenneske med mange ambitioner. Som barn var det mest springningen, der tiltalte mig, men efterhånden tog dressurridningens mysterier over, og jeg arbejdede koncentreret på at blive en god dressurrytter. Især som barn og ung har mit temperament gjort, at jeg ikke altid har været en fair rytter og hesteejer. Men især min første araber Abdullah lærte mig en ting eller to om værdien af selvbeherskelse og ro igennem konsekvent træning fra hans side af.

Abdullah var også den hest, der bragte mig ind i distanceridningens verden, og jeg var hooked nærmest fra første ridt. Målet blev DM og VM sammen med Abdullah, men det nåede vi aldrig, før end at han blev aflivet pga. tarmslyng. Sedoj var mit næste håb. Jeg købte ham som 2 års hos hans avler. Han havde generne til at kunne nå langt indenfor sporten. Heldet havde vi dog ikke, at han blev ramt af en træls ledbåndsskade med knoglenydannelser i hans 3. leveår. En rigtig dum foldskade satte en stopper for drømmen om DM og VM i distance. Men Sedoj viste mig en helt anden verden med hest. Jeg kom i gang med klikkertræning, jordarbejde og en helt anden måde at opnå noget sammen med min hest. Jeg har lært noget meget værdifuldt sammen med Sedoj, som jeg holder godt fast i , også selv om jeg nu har fået Silver Dust, som jeg helt sikkert har mange planer for i fremtiden.

 

Jeg blev uddannet webintegrator i 2007. Jeg har arbejdet forskellige programmeringssprog såsom PHP, ASP og ASP.net., men jeg bruger det nærmest ikke i dag. Jeg har også arbejdet en del med det grafiske, og har været ret godt hjemmevant i både InDesign og Illustrator, men heller ikke det har jeg holdt ved lige. Nu arbejder jeg mest af alt med Photoshop og Lightroom, for at redigere mine billeder.

Jeg har fotograferet seriøst siden 2007. Målet om at komme til at leve af fotografering, måtte jeg indse var umulig at nå. Jeg duer som person ikke til at være selvstændig på fuld tid, men jeg hygger mig utrolig meget med at fotografere. Jeg tog det store skift fra at arbejde med computere til at arbejde med mennesker, da jeg i 2015 valgte at uddanne mig til Social- og sundhedshjælper og derefter social- og sundhedsassistent. I dag arbejder jeg på en demensafdeling, og jeg elsker mit arbejde. Det er ikke altid lige fedt at stå op kl. 5 om morgenen, men når jeg har fri, så har som regel haft en god dag. Jeg finder arbejdet givende, men bestemt også udfordrende, og jeg har stor mulighed for at vokse både fagligt og personligt.