Stald Hestehygge blev en realitet d. 1. maj 2017, hvor jeg lejede 2 hektar jord med henblik på at opfylde en drøm om at få Sedoj hjem. Jeg bor stadig i en lejlighed inden i byen, så hestene står ikke lige uden for døren, men Sedoj er næsten hjemme, og nu kan jeg endelig have hest på egne præmisser.
Navnet blev valgt ud fra min filosofi om at det skal være hyggeligt at have hest, og det skal være hyggeligt at være hest her hos os. Livet formede sig anderledes for os, end jeg havde planlagt, så store ambitioner og endnu større drømme om distanceridning på højt plan, blev lagt på hylden. Til gengæld åbnede en ny dør for os, og det er nu den vej, som vi bevæger os nedad med stor nysgerrighed.
Så nu er mine krav til et opstaldningssted endelig opfyldt:
- Løsdrift, så hestene selv kan vælge, om de vil være ude eller inde
- Wrap ad libitum
- Halm som bund
- Små mængder foder i krybben
- Altid adgang til vand
- Områder med skygge, læ og sol (hvis altså den viser sig) på folden, så hestene selv kan vælge
- Dagligt opsyn
- Let adgang til rideture
- Et område at ride og træne fra jorden
- Græs på folden og minimalt mudder
Der er selvfølgelig også nogle ting, der kunne være dejlige at have som f.eks. en ordentlig ridebane i stedet for en indhegning på folden, og måske endda et ridehus, vandspiltov, varmt vand, en rytterstue, et sadelrum i stedet for et stort skab osv. Men jeg er lykkelig for at have fået mit eget sted. De faciliteter som vi ikke har, mangler vi faktisk ikke som sådan. Det er mest, når det er koldt, blæsende og vådt, at trangen til luksus melder sig. Når det øsregner, der er masser af sne og islag, eller det bliver for hurtigt mørkt, er der altid nogle ting, der kan trænes inde på staldgangen. Men det er nok nemt at se igennem fingrene med de mangler, når en drøm igennem mange år, langt om længe er gået i opfyldelse. Hestene er endelig kommet hjem, og selv om der også er hårdt arbejde involveret, så elsker jeg at komme i stalden hver eneste dag nu.
Stald Hestehygge er mit fristed fra hverdagen. Her er jeg mig selv, og jeg nyder hestenes selskab. Om aftenen tuder uglerne henne i skoven, og ræven giver sit besyv med. Om dagen høres fuglenes kvidren, og en gang imellem høres lyden fra det rovfuglepar, der hører til området også. Hvis jeg er heldig opdager jeg rådyrene, der lister rundt – nogle gange inde på marken. Ikke mindst høres lyden af hestenes gumlen på wrap, kun afbrudt af et enkelt prust i ny og næ. I baggrunden høres årstidernes lyde på godt og ondt. Stilheden og roen går helt ind under huden, når hestene lægger sig ned i halmen, mens jeg sidder henne i hjørnet af løsdriften, og nyder livet…