Stald Hestehygge

Stald Hestehygge blev en realitet d. 1. maj 2017, hvor jeg lejede 2 hektar jord med henblik på at opfylde en drøm om at få Sedoj hjem. Jeg bor stadig i en lejlighed inden i byen, så hestene står ikke lige uden for døren, men Sedoj er næsten hjemme, og nu kan jeg endelig have hest på egne præmisser.

Navnet blev valgt ud fra min filosofi om at det skal være hyggeligt at have hest, og det skal være hyggeligt at være hest. Og Sedoj er den hest, der har lært mig værdien af hestehygge fremfor ambitioner og stævneresultater.

Så nu er mine krav til et opstaldningssted endelig opfyldt:

  • Løsdrift, så hestene selv kan vælge, om de vil være ude eller inde
  • Wrap ad libitum
  • Halm som bund, selv om jeg kigger efter bedre alternativer
  • Små mængder foder i krybben
  • Altid adgang til vand
  • Områder med skygge, læ og sol (hvis altså den viser sig) på folden, så hesten selv kan vælge
  • Dagligt opsyn
  • Let adgang til rideture
  • Græs på folden og minimalt mudder

Der er selvfølgelig også nogle ting, der kunne være dejlige at have som f.eks. en ordentlig ridebane i stedet for en indhegning på folden, og måske endda et ridehus, vandspiltov, varmt vand, en rytterstue, et sadelrum i stedet for et stort skab osv. Men jeg er lykkelig for at have fået mit eget sted. De faciliteter som jeg ikke har, mangler jeg faktisk ikke som sådan, for jeg er bare glad for det, som jeg har. Det er mest, når det er koldt, blæsende og vådt, at trangen til luksus melder sig. En drøm igennem mange år, er nu er gået i opfyldelse. Sedoj og hans følgesvend er endelig kommet hjem, og selv om der også er hårdt arbejde involveret, så elsker jeg at komme i stalden hver eneste dag nu.

Stald Hestehygge er mit fristed fra hverdagen. Her er jeg mig selv, og jeg nyder hestenes selskab. Om aftenen tuder uglerne henne i skoven. Og om dagen høres fuglenes kvidren, og en gang imellem høres lyden fra det rovfuglepar, der hører til området også. Hvis jeg er heldig opdager jeg rådyrene, der lister rundt – nogle gange inde på marken. Og ikke mindst høres lyden af hestenes gumlen på wrappen, kun afbrudt af et enkelt prust i ny og næ. Stilheden og roen går helt ind under huden, når hestene lægger sig ned i halmen, mens jeg sidder henne i hjørnet af løsdriften, og nyder livet…