Mindesiden

Jeg har været hesteejer siden 1989, og de heste, som jeg har haft, har jeg altid bragt ind i mit livb med forhåbning og forventning om at beholde dem resten af deres liv. Sådan er det bare ikke altid gået. Mindesiden er tilegnet de heste, som ikke længere er hos mig. Nogle af dem er desværre gået over regnbuebroen, mens andre lever videre hos andre familier.  Alle som en lever dog videre i mit hjerte her hos mig.

Super Mario

Skønne Super Mario var i vores liv i ca. 1½ år. Han har haft en 15 årig karriere som rideskolepony, og vi overtog ham, da han skulle pensioneres. Han blev desværre aflivet en januar aften, da kroppen sagde stop efter et meget hurtigt forløb, hvor han akut blev dårlig. Han var min datters pony, og han var helt perfekt i denne rolle. De to nød livet sammen med skovture, leg, spring og masser af hygge. Han var lige præcis tilpas godmodig elevpony og frisk rødhåret bølle til, at han gav skønne oplevelser, og alligevel aldrig blev kedelig. Han havde en stor personlighed, og var god til at få os til at smile med sine små påfund. Desværre havde vi ham ikke så længe, men vi føler os meget heldige, fordi vi mødte sådan en dejlig pony som ham. Læs mere om supermulen Super Mario

Twiggy

Eftersom min datter nærmest havde overtaget Sedoj, besluttede jeg mig for at søge efter en lånepony til hende. Og på den måde kom Twiggy så ind i vores liv. En sød og mild hoppe, der dog også havde sin egen mening om tingene. Twiggy tog altid med ophøjet ro, og vi kunne tage hende med på tur osv. uden nogle problemer. Så hun var bare den helt ideelle børnepony. Min datters interesse var dog lidt skiftende, og Twiggy kunne ikke tåle disse perioder uden motion, så hun blev hurtigt for tyk, og viste tegn på ikke at trives. Derfor måtte vi desværre sende hende hjem til sine ejere igen efter 8 dejlige måneder med hende. Det var trist at skulle sige farvel til hende, men det var desværre hverken fair eller en mulighed, at hun blev her hos os. Læs mere om Twiggy

Lukas

Lukas var en ponyplag, som jeg tilfældigvis rendte over hos nogle bekendte. Han gik alene på marken, og fungerede egentlig fint nok alt taget i betragtning. Han var lidt sky, kunne godt finde på at bide osv. Han ramte alligevel noget i mig. Jeg syntes, at det var synd, at han gik der alene, så jeg gav et spontant tilbud på ham, og sørme om jeg ikke fik ham med hjem. Med kun ganske få dages arbejde, viste det sig, at Lukas var en særdeles arbejdsom lille fyr. Omstændighederne var desværre ikke med os, så han måtte sælges videre til et godt hjem. Lukas fik dog vækket en fascination for de små ponyer, og jeg skal helt klart have mig en lille pony en dag. Læs mere om Lukas

Celine og Mujallin ox

Celines annonce så jeg tilfældigvis på nettet, og jeg faldt straks for hendes blide blik og smukke ydre. Hun var desuden i fol ved en af mine daværende yndlingshingste, DA Korrado. Prisen var fordelagtig, og her var så så muligheden for at få en hoppe med en god afstamning og ikke mindst et føl, som jeg kunne starte op fra bunden helt selv. Celine var en helt særlig dame, der ramte mig lige i hjertekulen. Og med Mujallin opnåede jeg det magiske at være i en hests liv fra første dag. Desværre måtte jeg sige farvel til disse to yndige damer, da jeg mistede overskuddet til 3 heste. Et stutteri i nærheden ville gerne have dem, og de fik det som blommen i et æg. Celine blev der resten af sit liv. Mujallin blev solgt, og døde desværre ganske ung. Læs mere om Celine & Mujallin

EasyRider xx (Antoinette/Safea)

EasyRider er altid blevet kaldt Safea. Hun var en yndig sort fuldblodshoppe på 3 år, da jeg fik hende i 1997. Vi startede både dressur, spring og distance sammen, og havde de dejligste ture i skoven. Dog nåede vi bare ikke så langt, som jeg havde håbet på. Hendes skønne fuldblodsgener, gjorde hende til den dejligste hoppe, som jeg havde mødt, og vi havde det fantastisk sammen. Hun havde en god energi og tilgang til arbejdet, og hun var bare noget helt særlig. Men efter kun 3 dejlige år, hvor alting bare fungerede, skete der dog noget med vores forhold – især under ridning. Jeg mistede modet helt, og valgte at sælge hende til et desværre noget omtumlet liv. Hun endte på en lille rideskole i nærheden, hvor hun døde 24 år gammel. Læs mere om Safea

Abdullah ox

Abdullah var en helt særlig hest, der kom ind i mit liv, da ambitionerne blev for store, og benene for lange til min fjordhoppe Flicka. Jeg fik ham, da jeg var 13 år, og han var 8. På trods af store udfordringer med at gå fra fjordhest til araber, var vi makkere på helt specielt niveau. Han lærte mig så meget om at ride, og en del om ydmyghed. Han reagerede prompte på, hvad jeg gjorde, og hammeren faldt lige så hurtigt. Vi havde et samarbejde, som jeg sjældent har oplevet før eller siden. Jeg var skeptisk, da vi skulle se på ham, og jeg var knust, da jeg skulle af med ham. Han gav mig så mange nye og gode oplevelser. Abdullah er min once-in-a-lifetime-horse, og har en helt særlig plads i mit hjerte. Læs mere om Abdullah

Flicka

Flicka var min første pony. Hun var en fjordhoppe, som havde gået som pony i Djurs Sommerland, inden hun kom til Mols Rideklub. Efter at havde redet hende fast en gang i ugen i et lille års tid, gav mine forældre endelig efter for mit plageri, og jeg blev hesteejer i en alder af 10 år. Det var rigtig stort. Flicka lærte mig mange ting om livets barske realiteter som hesteejer, men hun gav mig også så mange flere gode minder på de tre år, jeg havde hende. Mange rosetter, mange timer i skoven, og mange gode stunder med hesteinteresserede venner blev det til. Denne skønne fjordhoppe var med til det hele, og hun blev startskuddet til et helt liv med heste, og sikke et liv det har været indtil nu. Læs mere om Flicka