Mindesiden

Jeg har været hesteejer siden 1989, og de heste, som jeg har haft, har jeg anskaffet med forhåbning og forventning om at beholde dem resten af deres liv. Sådan er det bare ikke altid gået. Mindesiden er tilegnet de heste, som har været i mit liv. Nogle af dem er desværre gået over regnbuebroen, mens andre lever videre hos andre familier.  Alle som en lever dog videre i mit hjerte her hos mig.

Twiggy

Eftersom min datter nærmest havde overtaget Sedoj, besluttede jeg mig for at søge efter en lånepony til hende. Og på den måde kom Twiggy så ind i vores liv. En sød og mild hoppe, der dog også havde sin egen mening om tingene. Twiggy tog altid med ophøjet ro, og vi kunne tage hende med på tur osv. uden nogle problemer. Så hun var bare den helt ideelle børnepony. Min datters interesse var dog lidt skiftende, og Twiggy kunne ikke tåle ikke at blive motioneret jævnligt, så hun blev hurtigt for tyk, og viste tegn på ikke at trives. Derfor måtte vi desværre sende hende hjem til sine ejere igen efter 8 dejlige måneder med hende. Det var trist at skulle sige farvel til hende. På Twiggys side kan du læse hendes historie.

Lukas

Lukas var en ponyplag, som jeg tilfældigvis endte over hos nogle bekendte. Han gik alene på marken, og fungerede egentlig fint nok alt taget i betragtning. Han var lidt sky, kunne godt finde på at bide osv. Men han ramte alligevel noget i mig. Jeg syntes, at det var synd, at han gik der alene, så jeg gav et spontant tilbud på, og sørme om jeg ikke fik ham med hjem. På ganske få dages arbejde, viste det sig, at Lukas var en særdeles arbejdsom lille fyr. Omstændighederne var desværre ikke med os. så han måtte sælges videre. Tilgengæld fik Lukas vækket en fascination for de små ponyer, og jeg skal helt klart have mig en lille pony en dag. På Lukas’ side kan du læse hans historie.

Celine og Mujallin ox

Celines annonce så jeg tilfældigvis på nettet, og jeg faldt straks for hendes blide blik og smukke ydre. Hun var desuden i fol ved en af mine daværende yndlingshingste, DA Korrado. Prisen var fordelagtig, og her var så så muligheden for at få en hoppe med en god afstamning og ikke mindst et føl, som jeg kunne starte op fra bunden helt selv. Celine var en helt særlig dame, der ramte mig lige i hjertekulen. Og med Mujallin opnåede jeg det magiske at være i en hests liv fra første dag. Desværre måtte jeg sige farvel til disse to yndige damer, da jeg mistede overskuddet til 3 heste. Et stutteri i nærheden ville gerne have dem, og de fik det som blommen i et æg. På Celine og Mujallins side kan du læse deres historie.

EasyRider xx (Antoinette)

EasyRider er altid blevet kaldt Safea. Hun var en yndig sort fuldblodshoppe, der var 3, da jeg fik hende i 1997. Meningen var, at vi skulle ud og gøre dressur, spring- og distancestævnerne usikre sammen, og det kom vi også. Dog nåede vi bare ikke så langt, som jeg havde håbet på. Hendes skønne fuldblodsgener, gjorde hende til den dejligste hoppe, som jeg havde mødt, og vi havde det fantastisk sammen. Hun havde en god energi og tilgang til arbejdet, og hun var bare noget helt særlig. Men efter kun 3 dejlige år, hvor alting bare fungerede, skete der dog noget med vores forhold – især under ridning. Jeg mistede modet helt, og valgte at sælge hende. På EasyRiders side kan læse hendes historie.

Abdullah ox

Abdullah var en helt særlig hest, der kom ind i mit liv, da ambitionerne blev for store, og benene for lange til min fjordhoppe Flicka. Jeg fik ham, da jeg var 13 år, og han var 8. På trods af store udfordringer med at gå fra fjordhest til araber, var vi makkere på helt specielt niveau. Han lærte mig så meget om at ride, da han reagerede prompte på, hvad jeg gjorde. OG gjorde jeg noget forkert, så så gjorde han det også. Vi havde et samarbejde, som jeg sjældent har oplevet før eller siden. Jeg var skeptisk, da vi skulle se på ham, og jeg var knust, da jeg skulle af med ham. Han gav mig så mange nye og gode oplevelser. På Abdullahs side kan du læse historien om ham.

Flicka

Flicka var min første pony. Hun var en fjordhoppe, som havde gået som pony i Djurs Sommerland, inden hun kom til Mols Rideklub. Efter at havde redet hende fast en gang i ugen i et lille års tid, gav mine forældre endelig efter for mit plageri, og jeg blev hesteejer i en alder af 10 år. Det var rigtig stort. Flicka lærte mig mange ting om livets barske realiteter som hesteejer, men hun gav mig også så mange gode minder på de tre år, jeg havde hende. Mange rosetter, mange timer i skoven, blev det til og mange gode stunder med hesteinteresserede venner. Flicka var med til det hele, og hun blev startskuddet til et helt liv med heste, og sikke et liv det har været indtil nu. På Flickas side kan du læse hendes historie.