EasyRider xx

Da Abdullah stadig levede, besluttede min forældre og jeg os for, at bringe en hest nr. 2 ind i vores liv. Jeg havde store ambitioner indenfor distanceridning, og nu hvor Abdullah var så godt kørende, kunne jeg starte en op, som så kunne overtage efter ham.

Året var nu 1997. Jeg var 18 år. Abdullah var 12 år og Easy Rider var 3 år.

Vi fandt en yndig sort engelsk fuldblodshoppe ved navn Easy Rider (tidl. Antoinette). Hun har dog hele sit liv gået under navnet Safea. Easy Rider var som før nævnt kun 3 år, da jeg fik hende, men det gav ikke de store problemer. Hun var allerede tilredet, og hun var så sød at have med at gøre både fra jorden i under ridning.

Easy Rider havde aldrig gået løb, men var ud af en ret god afstamning. Dog fandt vi ud af, at der ikke var betalt bedækningsafgift på hende, så med nogle formelle detaljer og enkelte regninger, der skulle betales, blev hun korrekt registreret.

Vi startede nogle dressur- og springstævner samt enkelte distancestævner ude på Mols. Hun gjorde det rigtig godt, og var en rigtig pleaser-hest. Jeg glædede mig så meget til at gå fremtiden i møde med min sorte fuldblod.

Jeg fandt så en kæreste, og flyttede til Midtjylland.  Hestene flyttede selvfølgelig med mig. Easy Rider blev kort tid efter min eneste hest, da jeg mistede Abdullah til tarmslyng, da staldejer gav hestene muggent halm i løsdriften.

Jeg havde det rigtig svært efter at have mistet Abdullah, og jeg forsøgte langsomt at komme i gang med Easy Rider, men det lykkedes ikke. Hun mistede tilliden til mig, og jeg mistede tilliden til hende. Vi var ikke særlig gode sammen – specielt ikke når det gjaldt ridning. Andre kunne ride hende uden problemer, men med mig blev det oftest til løb og bukkespring. Fra jorden gik det nogenlunde, men jeg mistede modet i forhold til ridningen.

Jeg holdte stadig meget af Easy Rider, men satte hende til salg, da jeg ikke følte, at det nogensinde ville blive bedre imellem os. Hun blev solgt til en pige i Esbjerg, der dog hurtigt fik hende lånt ud og solgt videre til låneren. Så mistede jeg kontakten med hende, men fandt hende så igen ganske tæt på mig. Hun har også haft et føl, og hun var en rigtig god mor. Hun nyder livet, og bliver passet godt på, der hvor hun er nu.