Det er med tårer i mine øjne, at jeg må skrive, at Frederik ikke er her mere. Han blev lukket ud en sidste gang for vinteren, da det nu var blevet tid til, at han opholdt sig inde. Han kommer nu aldrig ind igen. Og jeg savner ham så forfærdeligt! Det gør Zeus faktisk også!
Jeg kaldte på ham her i morges, og han kom ikke hjem. Vi kaldte og ledte, men kunne ikke finde ham, før end vi fik et tip om, at han var blevet set død på den store vej. Vi måtte jo ned og kigge efter ham, og fandt ham heldigvis fint placeret i vejkanten. Men øv altså!! Han plejer aldrig at rende rundt dernede.
Min lille Frederik er her ikke mere, og det er bare så pokkers uretfærdigt. Jeg er slet ikke færdig med at græde – knapt nok forstå det. Nu skal jeg ikke længere snakke med Frederik og høre ham svare. Jeg skal ikke længere spille bold, eller sidde med ham på skødet og høre hans beroligende spinden. Det var simpelthen alt for tidligt, at han skulle væk fra denne verden.
Kat skal vi nok have igen, men jeg tror altså, at der skal bygges kattegård, eller så skal den lære at blive hjemme…
Farvel til Frederik – vi savner dig og din herlige personlighed rigtig rigtig meget!
