Silver Dust er efterhånden blevet vant til at have os rendende i stalden, og omkring ham. Så derfor er vi begyndt at lave lidt mere ved og med ham. Han spiser altid sin mad på staldgangen, da han ellers ødelægger bunden i løsdriften ved at stå og skrabe, når han spiser. Jeg kan pt. ikke greje, hvorfor han gør det. Han gør det dog en smule mindre på staldgangen, og jeg har også muligheden for at stoppe ham i det lidt nemmere.
I dag var det Felecias tur til at hygge sig med Silver. Mens han spiste, så blev han striglet. De nød begge to den lille hyggestund. Silver var bare så sød, og stod stille og roligt. Han har stadig lidt svært ved at forstå det der med at rykke sig til siden, men så fik mig og Felecia en snak om, hvordan man kan lære en hest det, og nu er hun så en pige med en mission. Målet er, at han velvilligt rykker sig til siden, når det bliver lagt en hånd på hans lår.
Da Sedoj var færdig med at spise, ville han også gerne være med i hyggen, og så ville han også frygtelig gerne smage noget af Silvers mad. Men han er faktisk ret dygtig til at nøjes med at stå og kigge og evt. nusse Silver lidt. Og så slikker Sedoj også gerne kanten på krybben ren, men det er så sjældent, at han forsøger at nå foderet.
Jeg er så stolt af mine to drenge, og så selvfølgelig min datter, der bare har mod på det hele; ride og tumle Sedoj, være med i stalden, ordne Silver osv. Det er bare så hyggeligt, og det varmer mit hjerte så meget….
