Den dejligste forårstur

Nu er det forår, og tulipanerne blomstre. Vi fandt en hel lille buket inde i skoven på vores ridetur, og de måtte jo så med hjem, syntes Felecia. Sedoj blev pyntet, og hun ville ride med buketten. Det gik nu også ganske fint, og hun måtte kun have hjælp ganske få gange. Sedoj er simpelthen bare så flink… Og de er jo ganske fine med de der blomster…

Silver var også med på turen i hovedtøj med sin flotte Wendy-grime indenunder. Han er bare så fin med den på. Og han stillede gerne op til en masse billeder, hvoraf nogle af dem kan ses herunder.

Det går bare så fint med at gå med ham i biddet. Han er meget nemmere at styre. Han kunne godt trække noget, når han bare havde grime på. Men med hovedtøjet, kan han styres med ganske små signaler, og han trækker ikke i mig. Han laver dog stadig hans små søde badutspring, og går fremad med stor iver. Faktisk går han hurtigere end Sedoj, når vi er på tur.

Silver er for øvrigt krydskilden, har jeg fundet ud af, så det skal vi lige have trænet lidt på. Jeg forventer jo at få ham tilkørt, og så er det ikke så smart, hvis han laver bukkespring, når noget rører krydset. Jeg skal bare lige have udtænkt min taktik, så jeg ikke kommer til at belønne ham for at løfte måsen, når jeg rører ham.

Og så gik der igen et par timer i skønt selskab med Sedoj, Silver og Felecia. Det er bare altid en god tid, når den bruges sammen med de tre allerdejligste…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.