Som venner vi dele

Sedoj og Silver har fået lidt wrap lagt ud på marken, nu hvor vejret holder tørt. De kan begge godt lide at lumre den lidt inde i skuret, så derfor får de også nogle måltider serveret på marken, for at motivere dem til at være lidt ude. Det giver selvfølgelig lidt mere spild, men jeg håber at få lavet en løsning til næste sæson med en form for overdækning.

Det er dog lidt sjovt, at de på marken sagtens kan dele en bunke wrap, men inde i skuret skal Silver overhovedet ikke tænke på at spise af den bunke, som Sedoj står ved, for så bliver den gamle godt nok ret vrissen. Men de finder som regel ud af det, og det er jo det vigtigste…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *