Egentlig havde jeg aftalt med mig selv, at nu skulle der ikke andre heste ind i mit liv, før end Sedoj skulle over Regnbuebroen. Men så blev jeg mor til en dejlig datter, og inden hun blev 7 år, havde hun nærmest overtaget Sedoj, og både red og striglede ham oftere, end jeg gjorde. Det er selvfølgelig dejlig at kunne dele hesteinteressen, men jeg savnede altså min hest.
Derfor blev der igangsat to ting: 1) At leje jord, så hestene kunne komme “hjem” og 2) at find en sød lånepony til min datter. Og alt det gik faktisk ganske hurtigt. Vi var ude at møde Twiggy i hendes vante omgivelser, og hun var en rigtig venlig og sød pony, som min datter stort set selv kunne håndtere. Så i maj måned 2017 kom Twiggy ind i vores liv.
Faktisk kom både Twiggy og hendes søn, men da det ikke fungerede mellem de to drenge, så blev han sendt hjem igen efter ret kort tid. Twiggy havde dog ingen problemer med at undvære ham, og hende og Sedoj fandt snart sammen, men der var ingen tvivl om, at det var Twiggy, der bestemte.
Twiggy er en rigtig sød ponyhoppe fra 1998. Hun kunne lidt af det hele på et basisniveau, men vigtigst af alt, var hun rolig og stabil. Faktisk var hun så bundreel, at hun fik Sedoj til at fremstå som en vild/nervøs hest, og det er han faktisk slet ikke. Hun forsøgte bare sit bedste uanset, hvad vi bad hende om. Og hun lavede meget sjældent noget uovervejet.
Hun havde dog en enkelt lille uvane – nemlig at hakke på tøjlen, og når der kun er en lille pige i den anden ende af tøjlerne, gav det lidt udfordringer, men snart havde Felecia også lært at ride sig ud af det problem. Og sådan kom de faktisk sammen igennem mange timer. Felecia blev efterhånden mere og mere modig og tryg, og snart red de rundt i både trav og galop på banen, og vi kunne ride på små ture i den nærliggende skov.
Det var en rigtig herlig sommer, som vi havde sammen – mig og Sedoj og Felecia og Twiggy. Vi brugte mange timer ude ved hestene, og det var så hyggeligt. Efteråret og vinteren kom, og Felecia begyndte at få gang i rigtig mange legeaftaler i skolen. Og selv om heste er skønne og dejlige, så er det at lege endnu mere vigtigt for et barn på 7-8 år.
Felecia kom med i stalden, og var stadigvæk glad for Twiggy, men der kunne godt gå dage imellem at hun fik redet. Twiggy blev efterhånden tyk, og begyndende forandringer kunne spottes i hoven. Så i bund og grund begyndte det at gå ned ad bakke med sundhed og trivsel. Efter mange snakke mellem mig og Felecia, blev vi enige om, at det bedste ville være, at opsige lånet, og sende søde Twiggy hjem igen. Det var slet ikke det, der var planen, for vi ville faktisk gerne have beholdt hende resten af hendes liv. Men vi kunne ikke give Twiggy de forhold, som hun behøvede for at trives optimalt.
Der er ingen tvivl om, at Twiggy er en pony med en stor personlighed. Da hun blev hentet, måtte jeg da knibe en enkelt tåre eller tre. Selv om hun kun var hos os i 8 måneder, så har hun stadigvæk sat et hovspor i vores hjerter, og vi vil aldrig glemme den skønneste sommer med Twiggy…