Selv om de direkte ikke er tilknyttet til Stald Hestehygge, så er der andre dyr, der har en plads i mit hjerte. Både hund og kat har været en stor del af mit liv lige fra barndommen af. Og ligesom jeg ikke kan forestille mig mit liv uden hest, så kan jeg heller ikke forestille mig mit liv uden et kæledyr hjemme. Derfor vil jeg gerne præsentere Stald Hestehygges små maskotter igennem tiden.
Oline kom med sin “bror” Oskar til os i 2020. Vi hentede dem på et internat. Oline tog hurtigt navneændring til Ugle og senere Ole, som hun bliver kaldt i dag. Hun lever som indekat, og nyder i høj grad, at være kommet i hus. Hun er især knyttet til min datter. Ole har altid været lille forsigtig kat, men også meget kærlig. Efter hun er blevet alene, er hun dog blomstret op, og bruger det al den tid hun ikke sover på at lege. Hun har bragt liv i huset. Du kan læse mere om hende på Olines side
Oskar kom med sin “søster” Oline til os i 2020. Vi hentede dem på et internat. Oskar blev hurtigt til Ossie, og det har v kaldt ham lige siden. Oskar nød livet som indekat. Han var vores helt egen Ninja-kat, fordi man vidste aldrig helt, hvilket humør han var i. Han havde helt klart oplevet nogle ting. Vi fandt dog langsomt ind til ham og hans små særheder. Han blev mest knyttet til mig. Vi mistede ham desværre i 2023 til akut nyresvigt. Du kan læse mere om ham på Oskars side
Mit hjem var i en periode helt dyreløs, da jeg er flyttet fra min ekskæreste. Tot er meget udekat, og desuden befandt han sig rigtig godt på adressen, så derfor syntes jeg, at det var synd for ham, at blive flyttet i en lejlighed. Vi havde i en periode kaninen Snuske her i lejligheden, og vi var rigtig glade for ham. Men han trivedes desværre ikke som alenekanin, og vi fandt ham et godt hjem med en lille kanin-kone. Han lever som frikanin. Du kan læse mere om ham på Snuskes side
Knold og Tot fik vi i 2014. Tog blev alene, da Knold pludseligt forsvandt d. 2/3-2018. Knold var virkelig min dreng. En dejlig rød langhåret krammebamse, der elskede at ligge i arm og blive kløet på maven. På Knolds side kan du læse mere om ham. Tot er nu ene kat her i huset som inde- og udekat. Vi flaskede ham op, da han blev forladt kun 6 dage gammel. Han vil gerne nusses med på egne præmisser. Hvor Knold var min kat, anså Tot mig for at være hans menneske… På Tots side kan du lære ham at kende.
Før Knold og Tot kom ind i vores liv, havde vi de to brødre Mads og Mikkel. De var selvfølgelig også røde, men ikke langhårede. Mads var primært min kærestes kat, mens lille Mikkel var min. Eller min det var han i hvert fald indtil vores datter overtog ham. De to havde et helt særligt bånd. Mads døde af ukendte årsager i 2010, og Mikkel levede indtil 2014, hvor han døde af akut nyresvigt. På Mads’ side kan du lære ham bedre at kende, og på Mikkels side kan du se og lære lidt mere om charmetrolden
Men nu skal det jo ikke være kat det hele, for vi har også haft verdens dejligste Zeus – en rottweiler uden stamtavle, men den skulle vi heller ikke bruge til noget. Han var en rigtig dejlig og glad hund. Han var 40 kg. skødehund og ikke mindst min bodyguard, der passede godt på mig. Vi måtte desværre også sige farvel til Zeus i 2010, da han fik problemer med ryg og bagpartiet. På Zeus’ side kan du læse mere om denne dejlige knægt.
Min første kat var selvfølgelig en rød hankat. Min kæreste kom og hentede mig i stalden, og så sad der denne lille søde killing der på sædet. Frederik blev ikke ved med at være lille. Han voksede op til at blive en 7 kilos kraftkarl, der styrede hele kvarteret med skarp pote. Han var nok grunden til, at jeg fortsatte med de røde katte, for han var bare en rigtig dejlig kat. Han mistede desværre livet på vejen. Det var en sorgens dag! På Frederiks side kan du læse mere om ham.
Vi har også haft et par andre katte, som enten ikke fungerede hos os eller som vi desværre mistede af forskellige årsager inden for ganske kort tid. F.eks. en dejlig langhåret sort/hvid kat, der som voksen blev omplaceret til os. Dagen efter fik han presset et vindue åbent, og rendte direkte ud foran en bil. En lille trefarvet killing, der fik så mange bank af Frederik allerede første dag, den var i huset, at vi akut omplacerede hende til et det hjem, som havde hende resten af hendes liv. Og den skønneste Maine Coon/Perser killing, som ved et hop fra bordet landede i nogle skuffer på en måde, så han brækkede nakken. Den dejligste røde langhårede kæmpe kastrerede hankat, der valgte at gennembanke og konstant true Mikkel på en sådan måde, at han ret hurtigt fik et nyt hjem.
Selv om katte har været en stor del af mit voksenliv, så er hele min barndom præget af især en bestemt hunderace – den gladeste af dem alle, nemlig boxeren. Der er altid gang i huset på den gode måde, når man har en boxer. Den sidste i rækken af boxere, som mine forældre havde var Bengo. Min interesse for hesten groede for hver dag, der gik, og han blev nærmest udlært i at være hest – både indenfor spring og dressur. Jeg forsøgte f.eks. ihærdigt at lære ham at skridte 4-taktet ligesom en hest. Det lykkedes mig aldrig, men han lærte at changere galoppen på kommando.
Jeg håber en gang, at mit liv flasker sig således, at jeg kan få mig en boxer eller bare en hund igen… Og så må den selvfølgelig blive gode venner med mine røde langhårskat, for sådan en eller måske endda to, skal der helt klart altid være i mit liv…