Silver fylder 5 år

Lille Sille er ved at være voksen. I år fylder han 5 år. Det er lidt vildt, hvor hurtigt tiden er gået. Jeg havde en masse planer for mig og Silver, men det gik ikke lige som planlagt. Men jeg har jo heldigvis forhåbentlig mangle flere år med denne skønne dreng, hvor vi kan nå det hele.

Der er slet ingen tvivl om, at jeg endnu en gang har fundet en dejlig samarbejdspartner med et skønt temperament og sind. Han er simpelthen sådan en dejlig dreng at arbejde med. HAn minder på mange måder om Sedoj, men er samtidig også bare så forskellig fra ham.


Denne lille fyr kom hjem til mig, og sådan så han ud på sin 1 års fødselsdag. Den sødeste lille ponyfis, der nu havde fundet sig godt til rette i sit nye hjem her hos mig og Sedoj.


Året efter var der allerede sket en del, og den lille ponyfis var allerede blevet så meget dygtigere til alt. Vi var på gåture, trænede på banen, og havde masser af skønne hyggestunder sammen. Al tid jeg brugte sammen med Silver, svar bare en god tid. Han har virkelig formået at få sig en stor plads i mit hjerte.


Der er vist slet ingen tvivl om, at lille Sille tog et ordentlig ryk, og blev næsten helt voksen at se på her i 2020. Han er da også bare lidt lækker, er han ikke?!


I 2021 startede vi lidt mere seriøst med træningen, og Silver blev introduceret til longering, bomme og spring blandt mange andre ting. Han tog selvfølgelig det meste i stiv forben, og er i det hele taget bare en rigtig dygtig ponyfis, der har ja-hatten på til næsten alt jeg præsenterer ham for.


I år er der også bare sket en masse med ham. Han elsker stadig at komme ud og lave noget uanset om, vi går tur i skoven eller går på banen. Han nyder at springe, og har bare lidt talent for det, hvis jeg selv skal sige det. Hans bevægelser er heller ikke at kimse af. Han er så så lærenem, når det kommer til tricks.


Men vigtigst af alt, så er han bare altid supersød. Han elsker at blive nusset om, og er min skygge, når jeg kommer i stalden. Han er altså en helt særlig bette fyr, og jeg er så heldig, at jeg får lov til at nyde det ene år efter det andet sammen med ham. Glæder mig til at gå fremtiden i møde med ham…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *