Sedoj er kommet til skade med et bagben. Kodeledsforvridning siger dyrlægen. Så nu går Sedoj alene på ridebanen, for så bliver han ikke jaget rundt af madammerne. Han har fået et bagbensgamasher fra Back on Track, der har gjort deres arbejde. Sedoj støttede kun på tåen, da det blev opdaget. 18 timer efter, at han fik gamacherne på, gik han alm. på benet – dog var han selvfølgelig ikke helt rengående. Han gik dog væsentlig bedre med gamacherne end uden, så derfor havde han dem på en stor del af tiden.
Jeg gik imod anbefalingerne, og gav Sedoj gamacherne på i flere timer ad gangen. Faktisk havde han dem kun af i de timer, hvor jeg var hos ham. Der var opsyn med ham resten af tiden, og på intet tidspunkt var han varm under gamacherne og han viste ingen tegn på, at de irriterede ham – tværtimod. Vi forsøgte at have Sedoj sammen med de andre heste, men han fik ikke ro nok. Så prøvede vi at lukke ham ind til de andre et par timer, så han fik lidt selskab, men så blev han bare så ked af det og urolig, da vi lukkede ham på ridebanen igen. Derfor går Sedoj alene på banen.
Foto: Tukaer Foto
På ridebanen var der ikke læskur, men han fik en stor bunke halm at kunne lægge sig i. Vi var dog stadig noget bekymret for, om han frøs deromme på ridebanen, men den frygt blev gjort til skamme, da han lagde sig i den eneste snebunke, der var på banen.
Foto: Tukaer Foto
Han er nu ganske sød, som han ligger der og hviler sig. Jeg er dog ret bekymret for ham, da endnu en skade har ramt hans bagben, og de er jo bare ikke for gode i forvejen. Men jeg må jo bare forsøge at give ham mest mulig ro og støtte, så han kan komme sig hurtigst muligt.
Foto: Tukaer Foto