Svalerne kom, og byggede deres reder, og nu er æggene klækket, og de sødeste, grimmeste små svaleunger kigger hen over redekanten. Det varer ikke længe, inden vi skal holde øje med lavtflyvende svaleunger, men det er nu lidt hyggeligt.
Alle ved, at svalerne sviner, men jeg synes også de gør så meget godt i min lille stald. Derfor er jeg glad for, at de kommer til os hvert år. Det bliver spændende at se, hvor mange kuld de får. Sidste år nåede det ene par 3 kuld, men det sidste kom også sent.
Jeg håber vi undgår døde unger i år. Selv om det er naturens gang, er det alligevel lidt trist at samle sådan en lille død fugleunge op. indtil videre er alt gået godt med mine to svalepar, der bor inden i stalden.