Sedoj er skadet!

Den 23. oktober var bestemt ikke en sjov dag! Den startede egentlig meget godt, men endte desværre ret skidt!

Jeg havde planer om, at Sedoj og jeg skulle ud på ridebanen for at øve os lidt på dressurens mysterier. Jeg henter en glad lille hest ind fra folden, og han bliver striglet og hygget om, inden jeg sadler op. Der er på dette tidspunkt intet at se eller mærke på hans bagben. Vi tog ud på banen, og Sedoj gå faktisk rigtig fint, og er i højt humør i hele den halve time vi rider.

Da han er skridtet af, går vi ind i stalden igen. Mens jeg strigler ham på, opdager jeg så, at han er hævet i hasen, og bliver en smule bekymret, men Sedoj er ikke øm og heller ikke halt. Han er sit sædvanlige glade jeg, og derfor trækker jeg vejret dybt, og dropper panikken…

Panikken kommer dog for fuld fart, da jeg dagen efter kommer i stalden, og Sedojs bagben er meget hævet, ømt og varmt. Jeg ringer straks til dyrlægen, der kommer og Sedoj til Sedoj. Dyrlægens vurdering er, at Sedoj har lavet en forvridning af hasen, og han skal stå i boksro med forbinding. Umiddelbart er benet for hævet til, at scanningsbillederne kunne vise noget endegyldigt, så vi måtte tage tingene, som de kom – dag for dag.

Der er gode og dårlige dage, hvor haltheden forsvinder, og kommer tilbage for fuld styrke. Efterhånden mister Sedoj tålmodigheden med at stå i boks, og han efter aftale med dyrlægen lov til at komme på alenefold, når vejret og forholdene er til det. Det kunne kun lade sig gøre, fordi Sedoj er en rolig hest. Det ville være fatalt, hvis Sedoj lavede endnu et vrid i det bagben.

Det var en meget forvirrende tid for mig. Jeg var så bange for at miste Sedoj. Jeg røg helt i kulkælderen, når han var halt, og jeg fløj på en lille lyserød sky, når han var rengående. Det gjorde ondt som bare pokker, at skulle være så meget omkring ham hver dag, for jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvornår jeg mistede ham. Og det gjorde ondt som bare pokker, hvis der var en dag, hvor jeg ikke kunne komme ud til ham, for så gik jeg jo glip af en dag med ham, og hvem vidste, hvor mange dage vi havde sammen. Jeg prøvede at holde humøret højt, men det var svært nogle gange…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.