Egentlig var jeg ikke lige i humør til en tur i dag, men min kære datter insisterede, og det var godt, at hun gjorde det, for det blev faktisk ret hyggeligt alligevel. Silver lavede en smule ballade undervejs, men tror, at han kunne mærke, at jeg var træt, og ikke 100% på. Vi fandt dog ud af tingene stille og roligt, så det hele endte godt.
I dag tog vi så et smut ned, og fik vejet hestene. Sedojs vægt overraskede mig lidt, for han vejer 480 kg. Det var lidt mindre, end jeg havde regnet med. Han er dog ikke tynd, men mangler dog lidt muskler. Silver vejer 280, men han er jo også til den gode side. Hans idealvægt burde nok være omkring de 250 kg, når han har muskler, og er trænet op.
Vi har fundet denne ridesti, som vi er ret glade for. Den er i øjeblikket lidt træls for mig, da den er mudret og våd, og jeg går i kondisko. Men jeg har da efterhånden tørre fødder, når jeg kommer hjem nu. Det er lidt svært at være i vores sædvanlige skov, da de jo er i gang med at lave den til urørt skov. Der foregår en total skamfering deroppe, og det er et trist syn, at bevæge sig rundt deroppe.
I dag bød turen også på lidt miljøtræning, og Sedoj tager som sædvanligt tingene i stiv forben. Han gik lige så fint igennem tunnelen, og selv Silver er efterhånden ved at være vant til de højere lyde og ekkoet. De er bare så dygtige begge to.
Græsset er jo begyndt at gro nu, og Silver kunne ikke lige styre sig, og måtte på jagt efter et de lange grønne græsstrå. Han bevægede sig op ad denne nærmest lodrette skrænt uden problemer, og lige så fint ned igen. Jeg var godt nok lidt mere bekymret, end han var, men han klarede opgaven uden problemer, og gevinsten var en mundfuld græs.
Skønne Sedoj er jo altid en fornøjelse af have med på tur. Han er på vej mod 25 år, og jeg synes faktisk, at han holder sig ret godt. Jeg kan godt se på ham nu, at alderen sætter sit præg – især kan jeg se det på billeder. Når jeg går omkring ham til hverdag, ser jeg det ikke. Han er stadig min skønne smuksak…
Silver var som sagt lidt distræt i dag, og vi endte da ude i en mark, da en lille flok cykler kom forbi. Problemerne med styretøjet skete dog først, da de var cyklet forbi, så jeg ved ikke lige, hvad der ramte ham. Men vi kom på ret køl igen, og kunne fortsætte hjemad i god ro og orden. Han havde også travlt med at drille Sedoj på turen. Som sagt tænker jeg, at disse små episoder stammer fra, at han kunne mærke, at jeg ikke lige var 100% på, og så kan jeg jo heller ikke forvente, at han er 100% på. Det er jo et samarbejde, og han er så ny i dette med de lange liner, at han ikke kan kompensere for mig endnu.
Selv om jeg ikke lige var i humør til en tur, og følte at overskuddet var der, så var jeg glad for, at min datter prikkede til mig, så vi kom afsted. Det er nærmest altid så hyggeligt, at det ender med at blive en rigtig god dag. Vi hyggede os sammen, fik grinet og snakket lidt, og hestene nød også at komme ud fra folden igen…
