Vi var på den skønneste tur i dag. Sådan en tur, som man bare husker, og hiver frem fra hukommelsen som en helt særlig tur. Et af de miner, der får mig til at smile.
Turen var på ca. 6,5 km, og varede 1½ time. Det foregik bare i skridt, og vi var på steder, hvor vi ikke rigtig havde været før. Der var tale om 2 eksemplariske heste, og ovenikøbet en teenagedatter i strålende humør. Så kan de vist ikke blive meget bedre. Vi snakkede, hyggede og grinede sammen…
Jeg prøvede også noget nyt med Silver. Rettere sagt, så tog vi fat på noget, som jeg lagde på hylden sidste år, fordi det ikke gav nogen mening for ham. I dag tog vi nemlig de lange liner frem, og han gjorde det bare! Han gik forrest uden at tøve. Han kunne ovenikøbet trave lidt med mig løbende bagved.
Jeg havde taget et træktov med i tilfælde af, at tingene gik skævt, men ikke en eneste gang, havde jeg brug for det. Silver gik bare, som om, at han havde prøvet det 100 gange før. Jeg var både overrasket, imponeret og stolt over min lille dreng.
Noget andet, som jeg dog ikke var imponeret af, er at vores lille skov skal være urørt skov, og de er nu i gang med at rydde den for såkaldte invasive arter. Det betyder også, at skoven er pløjet op af maskinerne, og både de almindelige stier og mountainbikeruterne er svært fremkommelige flere steder. Og der er allerede så mange områder, der er tømt for træer. Det er faktisk lidt trist…
Sedoj hyggede sig som sædvanligt med vores skovture. Han elsker at komme ud og se ting, og især nød han turen i dag, hvor vi bevægede os på veje, hvor vi ikke havde været meget længe. Han er bare verdens bedste turhest, og det er godt nok yderst sjældent, at han sætter en hov forkert. Han er bare altid en glad dreng, og jeg bliver altid så glad, når jeg ser billederne af ham.
Jeg har en lille longegjord til Silver, men jeg skal have fundet en mindre gjord under maven til ham, for den er lige til den store side. Selve overgjorden fungerer perfekt med de opretstående ringe. Jeg synes det er svært med signalerne, når ringene kan lægge sig ned. Jeg vil dog gerne have en anden grime eller sidepull til ham, som giver lidt bedre tegn, men indtil videre, så virker det her faktisk. Mit smil blev bare større og større for hver kilometer vi gik.
Når Sedoj kigger på mig med det der ansigtsudtryk, er det som om mit hjerte springer et slag over. Det der blik, er nok det, som jeg altid vil huske ham for. Han er bare en helt særlig og smuk hest, og jeg er stadig lige så glad for ham, som da jeg fik ham. De er så vildt at tænke på, at alt han kan, har vi lært sammen, og nu er det min datter, som får alle de skønne rideture med ham. Vi er begge to fuldstændig klar over, hvilken guldklump han er.
Lille Sille gjorde det også fantastisk, og jeg kunne slet ikke få armene ned. Jeg glæder mig så meget til at øve det her noget mere, og måske bruge til noget dressur fra jorden også.
Når nu en 48 timers arbejdsuge venter, så er det bare så fedt med sådan en oplevelse her. Nu kan hverdagen bare komme an, for jeg er fyldt med god energi og masser af gåpåmod.
Tak til mit lille trekløver for nogle rigtig dejlige timer – det her er minder, som man ikke kan få for mange af…
