Sedoj er altså en sjov lille knægt. Når jeg er i stalden for tiden, ligner jeg jo nærmest Michellin-manden med alt det tøj, som jeg har på. Sedoj synes min påklædning er ganske morsom, og giver anledning til leg. Det sjoveste stykke tøj jeg har, er ifølge ham mine handsker eller min hat, som billederne viser…
Handskerne er altid proppet i min lomme, når jeg er omkring Sedoj. Det er altså bare bedst, at begrave hænderne i hans pels, når jeg ikke har handsker på. Der er somregel en lille smule af handskerne, der stikker uden for lommerne, og den lille smule kan Sedoj jo fat i, og det er altså bare den sjoveste leg efter hans mening.
Det er selvfølgelig sjovest at stjæle min handsker ude på folden, for så kan han jo løbe afsted med dem. Han snupper handsken, og står og vifter lidt med den foran mig. Når jeg så rækker ud efter den, så vender han 180 grader, og smutter afsted. Lidt længere fremme, vender han så rundt igen, og står og vifter med handsken. “Kom og fang den, hvis kan, mor”.
Hvis han mod al forventning skulle tabe handsken, og jeg forsøger at få fat i den først, så bliver han skisme sur den bette grå. Med ørene ned af nakken, traver han afsted i mod handsken, og er rigtig farlig at se på. Men så snart en af os har fat i handsken, så er ørene fremme igen, og han er parat til endnu en omgang af vores leg.
Er det ikke handsken, som han snupper, så er det helt sikkert min hat, træktovet eller striglerne… Ja, personlighed mangler han ihvertfald ikke…
