Sikke en dag denne dag skulle blive! Sedoj fik kolik for anden gang i sit liv i dag. Altså det startede helt perfekt med en dejlig lang gåtur på lidt over en time sammen med Sedoj. Han var rigtig sød, og vi fik set lidt på verden sammen.
Da vi kom hjem, skulle Sedoj jo have sine roepiller, og dem var han bare ikke særlig interesseret i. Han gad knap nok spise gulerødderne, og inden jeg kunne nå at tænke kolik, lå han ned, og begyndte at rulle rundt. Jeg ringede straks til dyrlægen, for jeg kunne ikke rigtig forstå disse koliksymptomer. Sedoj havde været frisk, da jeg hentede ham. Jeg måtte faktisk afbryde ham i en leg med Lasse.
På gåturen havde han også været frisk, og han havde afleveret en stor bunke hestepærer. Da vi kom hjem, tissede han. 5 minutter efter han havde tisset, lagde han sig ned. Og når han stod op, stod han i tissestillingen. Jeg fik selvfølgelig kun fat i dyrlægevagten, men det var heldigvis min dyrlæge, der havde vagten, så han ville ringe senere. Han ringede og jeg forklarede ham symptomerne, og han sagde ret hurtigt, at han snart ville kigge forbi.
Sedoj fik det hurtigt værre, og begyndte at rulle meget. Jeg tog så grime og træktov på ham, og gik lidt frem og tilbage på staldgangen. Da vi netop lige havde gået en lang tur, sagde dyrlægen, at vi ikke skulle gå ret meget nu, for Sedoj måtte ikke blive træt. Dyrlægen kom så endelig ud, og Sedoj fik et par sprøjter samt olie. Sedoj var absolut ikke tilfreds med at skulle have den slange i næsen, men en bremse hjalp på det. Det er bare svært at forklare dyr, at man gør tingene for deres bedste, og ikke for at gøre dem ondt.
Vand, hø og andet foder blev taget ud af boksen, og så skulle Sedoj stå derinde i en halv times tid. Derefter skulle jeg trække med ham i 15 minutter, og så skulle han have ro i et par timer igen, hvorefter jeg måtte trække med ham i 15 minutter igen.
Sedoj var i højt humør, da vi skulle på den første gåtur. Han nappede i min jakke og puffede til mig, og han hyggede sig generelt. Umiddelbart ville jeg være yderst positiv, men Sedoj havde jo fået smertestillende, så jeg var bange for, at det kun var det der virkede lige nu.
Ved den anden gåtur kom jeg lidt i bekneb, da det var mørkt udenfor, og lyset ikke virkede, men vi fik gået lidt op og ned af staldgangen og udenfor på en lille volte. Sedoj virkede en smule mat i blikket, men der var gang i maven, og jeg kunne høre rumlelyde fra begge sider. Sedoj fik tilbudt lidt lunken vand inden jeg tog hjem, men han var ikke videre interesseret. Jeg regner dog ikke med at få sovet ret meget i nat, og tager ud til Sedoj igen i morgen tidlig. Der bliver holdt øje med Sedoj resten af aftenen/natten, da ejeren af stalden har været så flink at tilbyde det.
Jeg er godt nok ret pylleret lige nu. Jeg er bare så bekymret for Sedoj. Alle minderne om Abdullahs død vender tilbage. Kolik, tarmslyng og så videre. Det lader dog til, at Sedoj er rimelig meget ovenpå igen, men jeg hader alligevel når han er syg, og jeg hader, at andre skal tage sig af ham. Jeg ville ønske at jeg kunne have ham hjemme ved mig selv, så jeg selv kunne tjekke ham, når det passede mig. Og så jeg selv var sikker på, at han havde det godt, og blev passet efter alle kunstens regler…..
Skrevet lørdag den 5. marts 2005.
Opdatering
Dagen efter var Sedoj kommet helt på højkant. Der var god lyd fra begge sider af maven, og han er meget interesseret i maden. Det vigtigste var dog, at blikket i hans øjne var friskt og opmærksomt. Det er så tydeligt at se, når han ikke har det godt.
Jeg brugte det meste af dagen ude ved Sedoj. Jeg var flere gange nede på folden for at nusse med ham, lytte til hans mave, og bare tjekke hvordan han havde det. Sedoj har været i godt humør hele dagen, og brugte meget tid på at lege med de andre heste. Til aften var jeg i stalden igen, og hestene kom ind. Sedoj fik serveret en portion gulerødder, og han havde fået en hel balle hø, som han kunne stå og hygge sig med resten af aftenen/natten. Sedoj blev nusset og hygget om, og det var noget, der passede knægten. Han var helt kærlig i dag, og nød virkelig alt mit nusseri. Det plejer han nu ikke at gøre, men måske er det tak fordi jeg var der for ham i går aftes?
Om mandagen måtte Sedoj så igen få sin normale kost. Han var meget glad for, at der nu igen var ordentlig mad i krybben, og gik i gang med at spise med stor iver. Nu var han jo også blevet sultet de sidste par dage.
Jeg har overvejet lidt om Sedoj på en måde er taknemmelig og glad for, at jeg var hos ham igennem hans sygdom. Han er utrolig opmærksom og kærlig over for mig, og nyder ligefrem at blive nusset om. Han hænger på mig det meste af tiden, og er altid med i, hvad jeg laver og hvorfor. Det er lidt sjovt, at se ham sådan, for sådan har han ikke været i meget lang tid, hvis han nogensinde har været sådan. Men det er dejligt og utrolig skønt at han har ændret sig på den måde. For hver dag der går, bliver han mere og mere den ultimative drømmehest for mig.