Suk, den hest!

Freeedoooom!! råbte Sedoj, og så kunne jeg ellers ikke se hans r*v for bare baghove. Heldigvis løb han ikke længere end til den nærmeste græstot, så jeg kunne med ro i sindet koncentrerer mig om at lukke leddet efter os.

Endelig var vejret perfekt, og jeg ville ud at ride. Jeg hentede Sedoj på folden med tov omkring halsen på ham, som jeg har gjort tusindevis af gange før. Da jeg skulle lukke leddet, slap jeg tovet, og det har aldrig givet anledning til problemer før, men i dag benyttede Sedoj sig af chancen…

Jeg grinede lidt ad ham, og fik da lige smidt en “krikke” efter ham, da han løb, men han stod pænt og spiste. Det varede så kun indtil jeg næsten havde fat i ham, så stak dyret af igen – denne gang rundt om gården, hvor der er endnu mere græs. Da han så kunne se mig igen, så pokker ved ham, og han drønede rundt om gården og ud på nogle marker, alt i mens han råbte “I am then king of the wooooorld!”. Heldigvis var markerne ganske dybe, så han fortrød igen.

På dette tidspunkt blev jeg klar over, at jeg nok hellere måtte få lidt hjælp, så jeg hentede Birgitte, og så tog vi de andre heste ind. Derefter blev Deja Vu monteret med et træktov, og jeg greb en span med gulerødder, og så gik jagten på Sedoj ind. Lad mig bare sige, at han var ikke ret populær…

Heldigvis valgte Sedoj at følge med Deja Vu ind, og i indkørslen fik jeg ham lokket med en gulerod, og så blev Sedoj ENDELIG fanget igen. Sammen gik vi ind på staldgangen, for jeg ville altså ud at ride. Sedoj blev striglet og sadlet op, og så tog vi på tur. Han prøvede at kysse mig mange gange, men jeg var ikke ligefrem i humør til at lade ham charmere mig.

Sedoj var selvfølgelig en engel på turen, og jeg var i helt godt humør, da vi kom hjem. Det blev så ikke bedre af, at Sedoj blev ved med at stikke mulen frem til kys, kys og flere kys, mens han blev sadlet af og striglet igen.

Nu hænger grimen så på Sedojs boksdør igen, og er klar til brug. Selv om jeg kender ham rigtig godt, og stoler 100% på ham, så må jeg jo bare indse, at Sedoj altså er en hest som alle andre, og den eneste jeg skal være sur på, er mig selv. Heldigvis skete der ikke noget med ham eller materiel skade, så alt endte godt. Men man bliver altså lidt bange for, hvad der kan ske, når ens guldklump pludselig tager på eventur alene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.