…alt for stærkt. Der er sket rigtig meget i de sidste måneder. Jeg har fået arbejde, hvilket betyder mindre tid til Sedoj. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er sådan tingene endnu en gang er – specielt med 5 kvarters kørsel hver vej til arbejde. Det betyder dog flere penge til godbidder og lækkert udstyr…
Sedoj og jeg står over for endnu en flytning, og selv om det er et lidt vemodigt farvel til et lækkert sted, så vil det lette min hverdag lidt, og det vil også give bedre muligheder for, at Sedoj kan undgå en operation i knæene som låser, da han vil blive holdt i gang hele året.
Det er længe siden, at jeg sidst har haft hest på et ridecenter, men det er i det mindste et sted, som selv dyrlægerne anbefaler, og det virker som om, at der er en rigtig god stemning derude. Sidst men nok det vigtigste, er der masser af foldtid, fri stråfoder på folden, åbne bokse, og godt klima i stalden. Forhåbentlig bliver dette så den sidste gang, men det siger jeg jo hver gang, og hver gang er der et eller andet, der kommer i vejen.
Nå men jeg tager positiv-hatten på, og kan fortælle, at Sedoj nu er blevet rigtig sej til at gå i lange liner. Vi kan skridte og trave, og vi kan også tage enkelte skridt til siden. Vi arbejder i sidepullen, da jeg synes hackamoren bliver for hård til dette arbejde. Sedoj synes det er rigtig sjovt, så det er så endnu en af de ting, som vi kan bruge til afveksling i ridningen. Det er lige før, at ridning er det, som vi gør mindst i, men Sedoj er heller ikke helt på toppen fysisk for tiden.
Hans venstre bagben låser stadig, og det højre kan også drille lidt en gang i mellem. Dyrlægen har pointeret over for mig, at det er vigtigt, at knægten bliver holdt i gang nu, for ellers kan det nemt blive så slemt, at det vil generer Sedoj, og så er der kun operationen tilbage. Jeg vil tømme de andre muligheder, inden der skal skæres i ham, selv om det er en forholdsvis enkel operation, som de kloge kalder det. Men når det nu er min dreng, som de skal skære i, så er der ikke noget, der kan kaldes enkelt…
Men bortset fra alle mine bekymringer om fremtiden for den bette grå, så går det faktisk godt…
