Min tamme vildhest

Nu har Sedoj så stået på det nye sted i en måneds tid, og han er gået hen og blevet min lille tamme vildhest. Grimen er kommet af nu, og han går nede i skoven sammen med de andre drenge, som han har fuldstændig styr på. Et surt ansigt fra Sedoj, og de flytter sig. Alle de gamle småskrammer er nu væk, og der er kommet et par enkelte nye, men slet ikke noget i forhold til, hvordan han så ud før.

Vi har så også været på vores første ridetur derude i går. Han har nærmest tigget om, aat få lov til at lave noget den sidste uges tid, men 1. prioritet var, at han faldt til i flokken, nu hvor han skulle ind og være bossen.

Det er ganske enkelt skønt at kunne gå ned på marken og kalde, og så kommer Sedoj drønenende i en frisk trav. Han trækker selvfølgelig de andre med, men når han så kigger lidt surt på, så flytter de sig pænt, og så kan vi gå ud af leddet uden problemer. Striglingen er lidt sparsom, da han jo får lov til at være i den vilde natur, og også skal gå i løsdrift til vinter, så pelsen skal bare passe sig selv mest muligt. Så var det på med hovedtøjet, og så hen til en sten, så jeg kunne komme op, og så gik det der ellers ud af i fuld fart i skridt.

Da vi red rundt derinde i skoven følte jeg mig hensat til mine ungdomsdage i Mols Bjerge. Det var altså bare skønt. Og Sedoj var ganske enkelt herlig at have med. Vi havde dog lige et nødstop, da vi mødte en fåreflok. De stod godt nok på den rigtige side af hegnet, men de der ulddimser er altså ikke Sedojs allerbedste venner. Det blev ikke bedre af, at han forsøgte sit gamle trick med at fnyse, for det gjorde dem bar endnu mere nysgerrige. Vi kom dog forbi i god ro og orden, og kunne fortsætte turen.

Det var skønt, at Sedoj kom mig løbende i møde, da jeg kaldte ham, men det der faktisk glædede mig allermest var, at han forsvandt ned til de andre med det samme jeg slap ham. Han har før stået og hængt ved leddet, når han blev lukket ud igen, men i dag skulle han bare i fuld fart ned til hans kammerater. Han havde jo også en del at fortælle dem, om den store verden uden for folden, hvor der både bor skovtrolde, stenløver og meget andet.

Jeg fik dog lidt af et chok, da Sedoj løb ned til de andre, for han forsvandt om bag ved skoven, hvor jeg ikke vidste folden gik om. Så jeg måtte jo på en pæn lang travetur for at finde ud af, om min hest var forsvundet på skovtur på egen hånd, men det var han heldigvis ikke. Deres fold var bare lidt større, end jeg havde regnet med. Det var sikkert godt nok, at jeg lagde mærke til det på det tidspunkt, og ikke når jeg en dag kom for at hente ham, og de gemte sig deromme, og jeg så troede folden var tom.

En anden ting jeg frygtede var insekterne, men der er overraskende få generende dyr i forhold til, hvad jeg ville tro der var på et engområde inde i en skov, men det er jo også kun et absolut plus. Så det går bestemt godt her på det nye sted, som jeg jo ikke kan blive ved med at kalde det. Vi er begge faldet til 100%.

Jeg regner med dyrlægen kommer og tjekker Sedoj igen i slutningen af denne uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.