En dejlig februardag

I dag har vi igen hygget os ude ved hestene. Felecia hyggede sig med Sedoj i longen, og de var bare gode sammen igen – som sædvanligt. Det er altså noget særligt at se den hest, som jeg selv har redet til og lært alt, nu lærer min datter det der med hest. Da hun var færdig med at træne ham, tillod jeg mig en lille tur på ham med et træktov omkring halsen, og Sedoj gjorde bare, hvad han skulle. Dejlige knægt!

Et efterhånden sjældent billede af mig på Sedoj

Silver var som sædvanligt en charmetrold og en lille lækkermås. Han ved, at han er fyldt md charme, selvtillid og lækkert hår. Han er helt klart en stjerne ifølge ham selv. I dag øvede vi trav for hånd, og vi fangede denne lille video.

Smukke Silver er ved at blive voksen at se på

Som en lille fodnote, vil jeg lige vise denne lille sjove video. Når Sedoj ikke selv kommer ned i stalden, så må han jo hjælpes. Og når der ikke er nogen grime, hvad gør man så? Felecia har løsningen. Se bare med…

Jeg er dog nødt til lige at sige, at for mig betyder sikkerheden alt, når vi er omkring hestene, og jeg tillod kun dette her, fordi jeg kender Sedoj. Han har snart været i mit liv i 18 år, og jeg kender hans reaktioner, og kan se, hvad han vil, nærmest før, end at han gør det. Og Felecia er fuldstændig klar på, at dette her, gør hun kun med Sedoj, og ingen andre hest – heller ikke Silver endnu, hvis nogensinde…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *