I dag er det Silvers fødselsdag – hurra, hurra, hurraaaaaa! Så bliver Silver 2 år i dag. Tiden går så stærkt, og den lille dreng, som jeg fik hjem i januar sidste år, er nu mere og mere ved at ligne en voksen pony. Han bliver smukkere for hver dag, der går… Nu er han jo så lidt mere hingst, og officielt kønsmoden. I hverdagen er han dog bare søde, dejlige og frække Silver. Han skal nu bærer hovedtøj, hvis han skal fremvises til show og kåring. Hovedtøj har han haft på et par gange, og det tager han meget pænt.
Vi nåede desværre ikke at lave kage eller lave den store fødselsdagsfotografering, som vi gerne ville. Men vi nåede at hygge om ham, og ønske ham en rigtig god fødselsdag. Og så nåede vi også at tage et par billeder ham.
Sedoj ville også gerne stille op til lidt billeder, og han skulle selvfølgelig ikke snydes, selv om han ikke lige var dagens stjerne. Synes han holder sig ret godt, for han fylder nemlig 20 år her om et par måneder…
Sedoj og Silver stod så pænt ved siden af hinanden. Der er 18 år imellem dem. De er af to forskellige racer, og alligevel så ligner de hinanden ret meget. Det er lidt sjovt. Men nu er det vel heller ikke uden grund, at Welsh Mountain ponyen ofte kaldes en miniaraber.