Afslapningsdag i april

I dag var der dømt hygge i den lille løsdrift. Vi gik en ganske lille tur, og så på noget arbejde, som de udfører på nabomarken. Derefter førte turen os ud i trafikken, og så var vi hjemme igen. Felecia går sammen med Sedoj, og de to er bare så gode sammen. Jeg er så stolt af dem begge. Sedoj er ret sød overfor hende – en god børneponyhest, der giver success og modgang på en sådan måde, at hun ikke mister modet, men lærer lidt hver eneste gang, at de er sammen. Felecia forsøger at gøre sit bedste, og øver sig hver gang, at de træner sammen uanset om de er ude at ride eller går en tur. Hun bevarer gå-på-modet og giver faktisk aldrig op – heller ikke selv om Sedoj godt kan drille lidt en gang imellem…

Silver er bare en 2 årig hingst, og så er den ikke længere. fuld af ballade og charme. Han elsker verden. Han elsker at arbejde, og så er han bare så fuld af livsglæde, godt humør og lømmelstreger, at man ikke kan andet end at elske ham. Og det bedste af det hele er, at selv om han er en ret forsigtig begge fyr, så går han ikke i baglås eller panik, når vi møder nye ting. Han er nysgerrig, passer på sig selv, men holder fokus og forsøger altid at gøre sit bedste – og det er guld værd.

Derefter var der dømt hygge på marken. Så mens jeg ryddede op, gik hestene ud til høet, og fik lidt at spise. Felecia valgte selvfølgelig hestenes gode selskab frem for tjansen med at rydde op – og det kan jeg nu godt forstå.

Og sådan gik så endnu en skøn dag hos Stald Hestehygge…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *