På en lille tur

Hestene har haft et par dage til at falde til på sommerfolden, og i dag tog vi så på en lille gåtur ned til åen i nærheden, hvor de kunne få dyppet hovene. Der var en del mennesker derned og tre løse hunde. 2 af hundene kom løbende hen til os, og en af dem gøede lidt. Ingen af hestene sagde noget til det. De er bare så dygtige.

Vi ventede lidt med forhåbningen om, at menneskerne og hundene gik deres vej, men det gjorde de ikke. Så spurgte vi, om det var i orden, at vi også kom ned til vandkanten, og det var ikke noget problem. Begge heste fik dyppet hovene, og det var jeg meget positivt overrasket over, for især Silver nægter at have noget at gøre med vand ellers. Men det er jo bare superskønt, at han så gik i åen alligevel. Sedoj kom også i vandet, og det nød han også. Det var altså også varmt i dag…

Og så vil jeg lige prale lidt af Silver, for Felecia gik med ham i dag, og selv om det er et år siden, at han sidst har gået her på tur, så gik han nok så fint med i grime og træktov. Synes det er helt fint af en 2 års hingsteplag, der ellers ofte er fyldt med lømmelstreger.

Så det var var bare en rigtig skøn lille aftentur – det lover godt for resten af sommeren…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *