Silver blev jo min (og jeg hans) i 2018. Han var en bette lille ponyfis på ca. 10 måneder. I dag er han så 3 år, og efterhånden ved at være en fin bette hingst. Han mangler lidt i muskelsætning, men det må vi jo arbejde på her i år. Glæder mig til at se ham igen, når vi arbejdet i en 3 måneders tid. Jeg er vist nødt til at tage billeder, for jeg var slet ikke klar over, at der faktisk var så meget hals på ham. Han er jo efterhånden ikke kun sød og charmerende – han er jo også ved at være en ret flot fyr – i hvert fald i mine øjne – og nå ja hans egne selvfølgelig…
Allerførst var den manfrie side, som kun er manfri, da jeg har flettet ham. Ellers er han en værre Palle Pohår, der har man og pandelok overalt. Han er da fin! Der er i hvert fald noget godt, at arbejde med, og når fundamentet er godt, så skal det nok blive rigtig godt senere…
Silver elsker at stå sådan her, og det er noget, som han gør helt selv. Faktisk kan han strække sig helt ud på denne måde. Ærligt ved jeg ikke lige helt, hvad jeg skal gøre, når han tilbyder denne måde at stå på. Men måske skal jeg bare lære ham, at gøre det og afslutte det på kommando, så jeg kan styre det. Det princip brugte jeg på en tidligere hest, der havde en uvane med at stejle, da jeg fik ham. Så blev det sat en op og ned kommando på, og så kunne jeg styre stejleriet. Måske dette også virker på denne her måde at stå på. For han synes det er sjovt eller dejligt at strække sig sådan. Men det er nok ikke så brugbart, hvis han en dag skulle stilles rigtig op til en kåring/show eller lignende engang.
Men altså… Jeg elsker den der hals han har. Der kan nok findes noget ukorrekt ved den, men jeg elsker den, og synes han er så fin…
Silver er bare en charmebøf. Det kan er ikke herske tvivl om.
Jeg elsker det her ansigt. Den brede pande. De smukke øjne, og ikke mindst den gode hjerne, der også er inde i det her hoved. Han er bare så lærenem og arbejdsvillig. Jeg er simpelthen så glad for lille Sillemus.
