Så var jeg afsted med drengene alene igen. Vi tog afsted på tur i den nærliggende skov, og ligesom de andre gange, gik det bare rigtig godt.
Sedoj øver sig stadig i at gå lidt hurtigere, og Silver øver sig stadig i, at sænke tempoet bare en smule.
Der var slet ingen tvivl om, at de begge bare var klar på turen.
Humøret var højt, allerede da jeg gjorde dem klar. De nød hinandens selskab hele turen.
Så det var endnu en skøn tur med en hest i hver hånd. Det er bare så hyggeligt. Jeg har vist rigtig mange billeder af Silver i den seneste tid, men nu har jeg lige et par stykker af Sedoj. Jeg elsker bare det udtryk han har. Det er sådan en god blanding af gadedreng og klog gammel herre…