Når jeg kalder…

Der er bare den skønneste udsigt her på sommerfolden. Jeg elsker at sidde her og kigge, mens fuglene kvidrer i baggrunden. Her stille og roligt. Dette er mit sted. Men udsigten er endnu bedre, når der også er to skønne heste med, så de kommer frem.

 
Det er nemt med indkald her, og jeg bliver næsten altid mødt på denne måde. Silver altid i samme tempo som her. Sedoj kommer i det tempo, som der passer ham. I dag var der dog også dømt fuld fart på ham. Dejligt at se, at han stadig kan, den gamle dreng…

Sedoj står og nyder maden. Sedoj har den store grønne krybbe, og den er han glad for den. Den har han haft hele sit liv. Han er ikke bundet eller noget, når de spiser, for han kan godt lade Silvers krybbe være det meste af tiden, ellers må jeg jo hjælpe ham med at huske det.


Silver har sin lille fine lyserøde krybbe. Den passer perfekt til ham. Silver er helle ikke bundet, når de spiser, for han bliver ved sin krybbe, selv om han skulle blive først færdig. Det er dejligt, at de har den respekt for hinanden. En sjælden gang må jeg lige minde Silver om, at Sedoj også skal have lov til at have madro.


Han er da lidt smuk ham min lille ponyfis. Jeg elsker både hans udseende og personlighed. Min skønne Lille Sille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.