Skønne sommerdage kan vi aldrig få for mange af. Jeg elsker disse dage, som jeg bruger ude på folden i selskab med mine skønne drenge. Silver er som altid den største lille hyggefis, og det fangede jeg vist ret godt med denne lille billedserie herunder.
Det er lidt hårdt at være en træt lille pony. Men så er det jo godt, at han kan bruge mig som hovedstøtte. Er han ikke bar sød, min lille Sille-mus?!
Det var ikke kun 10 sekunder, at han stod sådan. Det var nærmere 10 minutter, at han stod og næsten sov med sit hoved på mit. Hn er da lidt for dejlig, min lille knægt.
Efter Silver var blevet træt af at bruge mig som hovedstøtte, gik han hen, og lagde sig ned ved siden af mig. Det sker faktisk ret jævnligt, når jeg sidder ude på folden. Jeg elsker det, og det er bare så hyggeligt. Det, at han vil lægge sig ned så tæt på mig, lover også godt for, at jeg gerne vil have koblet en kommando på, så det kan blive et af hans tricks.
Hyggetid med verdens skønneste Silver. Det er bare så hyggeligt med disse stunder. Vi har tidligere sovet side om side i sommersolen, og selv Sedoj kom hen og var med i den hyggestund. Men i dag var det bare rent hygge. Silver ville gerne nusses på maven, så det blev han selvfølgelig.
Jeg listede lige så stille over på den anden side, for at se om jeg kunne være så heldig, at han ville lægge sig helt ned med hovedet på mine ben, så jeg kunne fange det på kameraet. Men det ville han ikke i dag desværre.
Og sådan ser en lille flabet pony ud, når han bliver taget med mulen i Sedojs krybbe. Det er ikke ligefrem fordi, at han ligner en, der siger undskyld. Han ligner nærmere en, der beder mig om, at blande mig uden om. Han er altså lidt sjov :o)