Det er lang tid siden…

… at jeg har redet på Sedoj, men i dag blev det endelig tid til, at det var mig, der sad på ryggen af ham i en meget kort tur på banen.

Vi var begge glade for at komme ud og træne lidt. Sedoj nød det, og jeg syntes det var skønt, at være på ryggen af ham igen. Lige nu rider vi med tæppe og trykfordelende pad, da der ikke er så meget andet, der ligger ordentligt på ham. Men det fungerer, og jeg får trænet min balance, der er virkelig dårlig…

Det var en absolut skøn aften, og der var den flotteste solnedgang med de smukkeste farver. Dette bidrog kun positivt til vores lille tur.

Lille Sille var dødmisundelig over, at det ikke var ham, der skulle trænes, så han stod troligt, og ventede ved leddet. Han håbede helt klart, at det åbnede på magisk vis, så han også kunne være med.

Det var så skønt at sidde der igen, også selv om ingen af os rigtig er i træning til at ride. Men så tager vi bare genoptræningen sammen, for jeg kan forhåbentlig komme ud på en tur eller tre med ham til sommer.

Når man er en god dreng, så får man selvfølgelig godbidder. Og Sedoj er faktisk altid bare klassens søde dreng. Han gør altid sit bedste, og i dag var bestemt ingen undtagelse. Det var så skønt at være på ryggen af ham igen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: