Det kan godt være, at denne skønne knægt døjer lidt med maven, og ikke er ved helt så godt huld, men han er bare så fin og sød alligevel. Endelig er der kommet en rød bette hest på folden, og ovenikøbet en dejlig en af slagsen.
Super virker faktisk ret godt tilpas på trods af vores udfordringer. Vi hygger om den bette dreng, og der gives mulekys, leges og trænes med ham. Vores største problem er, at finde ud af, hvorfor han aber sig, og hvad jeg kan gøre, for at få noget huld på ham igen. Vi ser hver dag en glad hest, der vrinsker, når vi kommer i stalden. Han vil os gerne, og følger villig med ind på staldgangen, for at blive striglet og hygget om. Det irriterer mig bare så meget, at jeg ikke kan knække koden til den gode fodring af ham.
Vi er slet ikke færdige med at lære smukke Super at kende, for desto bedre vi lærer at kende ham, desto sjovere, skønnere og endnu mere dejlig er han. Han er en pony med en kæmpe ja-hat, og er så skøn at arbejde med. Han er en lille særlig hest.
Skønheden kommer indefra, men hans ydre skønhed er noget helt særligt. En ældre hests visdom og livserfaring lyser ud af dem. De besidder en helt særlig ro, og det gør dem bare smukke på en helt anden måde. Super er bestemt ikke nogen undtagelse fra dette – tværtimod…
