Drengene får en portion mash- og roepilleblanding hver dag. Den serveres selvfølgelig lun om vinteren og kold om sommeren. Sedoj spiser altid pænt, og får måske lidt roepillesnask på mulen, når det er værst. Silver derimod… ja, jeg kan jo nærmest lade disse to billeder tale for sig selv.
Silvers krybbe, mule, spiseplads, pandelok osv. er altid smurt ind i roepiller og mash. På en god dag, kan der også findes roepiller på ørene. Der er slet ingen tvivl om, at han elsker sit lille måltid.
Normalt giver jeg meget gerne denne søde mule et kys, men aldrig nogensinde lige efter spisetid …