Sedoj gør det ikke helt nemt for Super Mario at blive en del af flokken. Han er ikke ond, men han beder somregel Super om at holde lidt afstand. Silver er derimod meget glad for hans nye ven, men kan ikke helt forstå, at han skal holdes udenfor. Samtidig går han mest sammen med Sedoj, så Super er stadig lidt udenfor.
Der er dog ingen tvivl om, at Super har fundet ud af, at Silver er den, som han skal holde sig lidt til. Derfor ses Silver også stå imellem Super og Sedoj det meste af tiden. På den måde kunne han også liste sig tæt på, da drengene holdte middagslur. Han står ikke helt sammen med de to andre, men han er nu slet ikke så langt fra igen. Det er rigtig dejligt at se.
Ikke nok med, at de står sammen. De kan faktisk alle sammen stå og slappe af sammen, og hvile på det ene bagben. Sedoj skal selvfølgelig være modsat, og har lige trådt ud af hvilepositionen. Jeg er ret glad for disse øjeblikke, hvor jeg kan se, at han får lov til at være med, og han kan slappe af sammen med de andre. Det lover godt for fremtiden…
Der er også disse stunder, hvor Silver ikke er en buffer imellem Sedoj og Silver. De to drenge kan godt stå forholdsvist tæt på hinanden uden, at Sedoj nødvendigvis mener, at Super skal gå væk. Så der er hele tiden disse små fremskridt. Andre gange står jeg, og rykker mig selv lidt i håret, fordi så er sammenføringen gået tre skridt tilbage igen.
Udover disse småproblemer med Sedoj, så har Super vist sig at være en absolut skøn pony. Han er så gennemgående flink og rar, og er bare en rigtig god ponyven for min datter. Jeg glæder mig så meget til at tilbringe noget mere tid sammen med ham, og nyde rideturene sammen med min datter. Det bliver hyggeligt for os alle sammen…