Så blev mine værste frygt til virkelighed. Sedoj er ikke rengående. Der kan ikke ses noget, når han går ligeud, men så snart han får rytter på eller går på små volter og laver vendinger, så træder han ikke igennem på venstre bagben.
Nu havde der ellers ikke været noget med det bagben siden han kom hjem fra sommergræs, men så let skulle jeg åbenbart ikke slippe
Dyrlægen kom forbi, og vi fik også snakket om mange andre ting end lige det bagben. Først og fremmest kiggede vi lidt på vorterne, som var kommet igen, men dem ville dyrlægen først gøre noget ved, når sommeren var ovre. Jeg er evig bekymret for Sedojs ryg, men der var heldigvis heller ikke noget galt der. Og så kom vi så til bagbenet.
Ridning bliver der ikke noget af de næste 14-21 dage, da Sedoj viser irritation i benet. Det er hans venstre bagben, hvor han har fået et spark lige på hasespidsen. Han har dannet arvæv som muligvis genere slimhinden. Han fik et skud pencilin og binyrebarkhormon. Jeg skal bruge varmecreme på bagbenet.
Der skal være bedring i løbet af maks. 3 uger, ellers ser fremtiden ikke ligefrem lys ud. Så jeg krydser fingre. Hvis alt går godt, kan vi tage fat på normal ridning i efteråret 2004… Ellers kommer vi først i gang til foråret 2005, og hvis det går rigtig skidt skal jeg sige farvel, men det nægter jeg at tænke på før jeg ser dyrlægen igen om 3 uger…
Lige nu krydser jeg blot fingre for at Sedoj bliver rask – helt rask og aldrig mere syg. Jeg synes godt nok, at vi har været uheldige, men på den anden side, så kan det vel kun gå fremad nu?!
