På trods af det stormfulde vejr tog Sedoj og jeg på tur alligevel, og det blev bare en kanon tur.
Sedoj reagerede slet ikke på vind og vejr. Absolut intet kunne bringe den bette grå ud af balance i dag. Og oven købet jeg min første galop på Sedoj. Det var nøjagtig som i mine drømme.
Meningen var slet ikke, at vi skulle galoppere i dag – det skulle gerne have været under nogle andre omstændigheder, men Sedoj var af en anden mening. Bedst som vi travede afsted på stubmarken, satte han i en langsom og helt rolig galop. Vi begge stivnede lige i et halvt sekund, og jeg overvejede, om jeg skulle stoppe ham, men det var det ganske enkelt for skønt til. Da jeg havde besluttet mig for, at ride videre i galop, slappede Sedoj af igen, og så galopperede han hele vejen ned til enden af stubmarken.
Da vi kom ned til enden, var det begyndt at regne, så vi vendte om, og så var der også lige tid til en galop mere. Sedoj slog an med det samme jeg sagde “galop”, og så fortsatte han stille og roligt ned til den anden ende. Med glædestårene i øjenkrogene tog jeg Sedoj ned i skridt, og så skridtede vi resten af vejen hjem.
Sedoj er altid blevet rost meget, men jeg tror ikke, at han nogensinde har fået så meget ros, som han gjorde i dag. Jeg er bare så stolt af min lille dreng, der bliver ved med at overraske mig igen og igen.
Denne dag vil for altid være et lyspunkt i mit hjerte. Uanset hvad der sker, og hvor meget det kikser, så vil jeg altid have denne dag, hvor alt bare fungerede at se tilbage på. Tusinde tak Sedoj fordi du lader mig få disse øjeblikke sammen med dig.
