Hingsten Sedoj

Der er kommet 14 nye heste i stalden, og en del af dem er hingste, hvilket påvirker Sedoj en del. Han er begyndt at opføre sig som en lille hingstebasse.

Når en ny hingst kommer på folden ved siden af ham, render ham og hingsten op og ned langs hegnet. Sedoj har en attitude, der faktisk er lidt grim. Med halsen strakt helt ud og ørene ned langs nakken, fortæller han lige den anden hest, at det her ovre er altså MIN flok. Han er slet ikke sød eller køn, når han ser sådan ud, men i det mindste kan det da siges, at knægten har selvtillid.

Da en af hopperne skulle trækkes ud fra folden, Rendte Sedoj med. Hoppen var tydeligvis i brunst, og personen fik dem begge ind i ridehallen. Det tog dog noget tid, før han kunne få fat i hoppen igen, for Sedoj afskærmede hoppen hele tiden med samme attitude, som over for hingstene.

Jeg håber aldrig, at Sedoj og en hingst kommer til at mødes løse, for jeg er overbevist om, at det bliver et slagsmål af kaliber, hvis det sker….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *