Politibetjenten Sedoj

Sedoj er nu en sjov lille hest. Vi har jo ikke været ude at ride med andre særlig meget, men i dag skulle vi i skoven med Birgitte (ejeren af stalden) og hendes hest Deja-Vu. Det var vist første gang, at de rigtig var i skoven, og det var første gang, at Sedoj og jeg skulle i den skov i lang tid.

Deja-Vu kender ikke så meget til trafikken, så Sedoj og jeg rider yderst, og fylder godt og vel den ene vejbane. Det går rigtig fint på vejen ned til skoven, og begge heste nyder tydligvis at komme ud og se naturen.

da vi så skulle ind i skoven, så nægtede Sedoj at gå forrest. Og jeg havde ellers pralet af min kolde, rolige og erfarne skovturshest HA! Men i det mindste ville Deja-Vu gå forrest, og så kom vi da ind i skoven. Her fortsatte cirkusset så. Sedoj ville hele tiden have Deja-Vu foran sig. Vi snakkede meget om, hvordan det egentlig kunne være, men det gik faktisk rigtig godt på den måde.

De to drenge hjalp hinanden meget. Var deja-Vu bange for noget, så reagerede Sedoj ikke på det og omvendt, så vi kom igennem den halvanden times gode tur uden de store problemer.

Jeg er dog overbevist om, at Sedoj har været politibetjent i et tidligere liv, for hvis Deja-Vu stoppede på de smalle stier, hvor vi ikke kunne komme udenom ham, og vise vejen, så nappede Sedoj ham stille i låret. Man må jo ikke stoppe sådan i tide og utide kunne Sedoj fortælle ham.

Da vi så skulle ride ad vejen hjem igen, blev Deja-Vu lidt urolig, og hoppede forbi Sedoj ud på vejen. Med det samme vendte Sedoj lige hovedet, og nappede ham igen, for sådan noget må man altså ikke gøre. Derefter var der ikke nogle problemer. Der var ikke et eneste løftet bagben eller truende adfærd fra nogle af dem, udover nå Sedoj lige fortalte Deja-Vu, hvordan man skulle opføre sig på turene.

Men det var lidt sjovt, at se Sedoj på den måde. Det var som om han konstant gik og opmuntrede Deja-Vu på turen, og når Sedoj så lige synes det hele blev lidt farligt, så tog Deja-Vu over. Jeg ved ikke, hvorfor Sedoj helst ville gå bagerst. Mon han følte, at han havde mere styr på situationen på den måde eller hvad?.

Ikke desto mindre var det en rigtig god tur, og Sedoj er jo bare en herlig knægt at have med, når an opfører sig sådan. Selv om de gik side om side på en stor del af turen, så var der ingen sure miner fra nogle af dem. Nogle gange kom mig og Birgitte da også rigeligt tæt på hinanden, når hestene mente, at der var rigelig af plads til dem på de små stier. Sedoj ved bare ikke, hvor stor hans mave egentlig er.

Men min lille politibetjent af en hest gjorde et rigtig godt stykke arbejde med at vise Deja-Vu skoven, og fortælle lidt om færdselsreglerne, når man sådan bevæger sig uden for banen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *