Der er ikke langt mellem had og kærlighed, når man hedder Sedoj, og heldigvis for det. Sedoj er blevet introduceret for en ny hest i flokken, og det var han ikke helt tilfreds med, for at sige det mildt… Det er lidt fascinerende at se Sedoj fra denne side, for jeg er vant til at se ham, som den der bliver jagtet og flytter sig fra de andre. Men det var bestemt ikke det, der skete denne gang.
Sedoj overvejer situationen…
Den nye kommer nærmere, og Sedoj er klar…
Sedoj siger: gå væk…
Sedoj siger: GÅ VÆK!
Sedoj siger: GÅ SÅ VÆK!…
Beskeden er ganske enkel – gå væk med dig!…
… og bliv væk, fremmede!!…
Dagen efter var situationen dog langt fra den samme. Den lille hvide sure hest havde overgivet sig til den nyes charme. De var nu stille og roligt begyndt at nærme sig hinanden, og der er vist også en spirende kærlighed at spore imellem dem. Det her er mere den Sedoj, som jeg kender, og er vant til at se. Han forsøger stille og roligt at etablere et venskab. Det er lidt sjovt at se, hvordan det hele kan ændre sig fra dag til dag. Men det er jo sådan langt de fleste heste er, og altså også Sedoj. Den nyankomne skal kende sin plads, og er derefter velkommen i flokken.
Sedojs attitude er allerede synligt anderledes…
Sedoj vil gerne hilse på…
Der hilses ganske forsigtigt…
Lidt nysgerrige er de vist begge to…
Den nye er lidt spændende…
… Og nok slet ikke så slem, som først antaget.
Måske de godt kan blive venner de to…
Det er lidt hyggeligt…
Eller måske meget hyggeligt…
Alt foregår stille og roligt…
Mon der er nogle, der kigger på os…
Der snuses og undersøges…
Skal vi ikke være venner os to?…
Hvis jeg nu klør dig, vil du så klø mig?
Det er lige der, det er godt at blive kløet…
Du er nu god nok – Vi er venner os to…
Alle billeder er fanget af Tukaer Foto
