Venskabet vokser…

… og dag for dag bliver det hele bedre mellem Sedoj og Silver Dust. Sedoj accepterer ham mere og mere, og lille Silver Dust kan nu spise  ved den nærliggende høbunke uden Sedoj hele tiden skal bestemme, hvor præcist han skal stå.

Ved spisetid er der stadig noget uro, for Sedoj vil være sikker på at få først, og når Sedoj er færdig med at spise, så vil han rigtig gerne hjælpe Silver Dust med at blive færdig. Og Silver Dust har altså så meget respekt, at han går sin vej, når Sedoj med surt fjæs nærmer sig Men imponerende nok er der stadig ikke en skramme at se eller mærke på Silver Dust. Og jeg synes faktisk, at Sedoj er lidt hård ved ham, og forsøger også at fortælle Sedoj, at Silver Dust altså er en rigtig sød lille ponydreng.

Silver Dust charmer os alle for vildt. Han får efterhånden større tillid til os, og er slet ikke så skeptisk længere. Det er så hyggeligt, når man sidder der i halmen, og så kommer der sådan en lille ponydreng listende hen til en, og stikker mulen forsigtig frem. Han er ikke helt med på at få et kys på mulen endnu, men det kommer nok. Her hos Stald Hestehygge må man som lille sød pony finde sig i både kys og kram…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *