Søde Silver

Sedoj vil altid være kongen i mit liv, men Silver er bestemt kronprinsen. Denne lille fyr har efterhånden charmet sig til en stor plads i mit hjerte, der altid slår et par ekstra slag, når han kommer galoperende til mig, når jeg kalder. Som regel er denne velkomst også krydret med det sødeste lille vrinsk…

Lille skønne Silver på 2 år og 4 måneder er simpelthen den mest kærlige og nussevenlige pony, som jeg kender. Han skal altid hen og nusse mig i hovedet, og han kan slet ikke stå for en kløtur på bagdelen. Og skulle jeg glemme det, så bakker han rundt efter mig, indtil jeg husker det/opgiver at glemme det.

Silvers arbejdsmoral er et kapitel helt for sig selv. Han vil så gerne det hele, og forsøger virkelig at gøre alt, hvad jeg beder ham om. Hvis jeg så ovenikøbet har en godbid i lommen, så er det lige før, at han vil det for meget. Men det er jo et luksusproblem, der bare kræver lidt træning…

Silver er simpelthen bare en lille grå pony med et kæmpe hjerte og den dejligste bløde mule man overhovedet kan tænke sig. Jeg elsker min lille ponyknægt så meget…  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *